Ung mand tævet på kollegium

I dag starter retssagen mod to 18-årige mænd, der er tiltalt for et groft overfald mod en anden ung mand på et kollegieværelse i Nykøbing Falster. De risikerer flere års fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan komme til at koste to mænd fra henholdsvis Midt- og Sydlolland dyrt, at de gennembankede en mand på Vestensborg Kollegiet i Nykøbing Falster. I dag står de titltalt ved retten i Nykøbing Falster, og de risikerer op til flere års fængsel. Det skriver Folketidende.dk.

Overfaldet fandt sted den 9. september om formiddagen. Ifølge anklageskriftet blev offeret trampet og sparket i hovedet og på kroppen. De 18-årige slog ham også med en guitar og en metalkæde.

De to formodede gerningsmænd truede offeret med flere bank, hvis han gik til politiet. Det valgte offeret dog alligevel.


Nyhedsoverblik