Uheld spærrede et spor på Sydmotorvejen: Åben igen

En bil kørte mandag eftermiddag ind i autoværnet på Sydmotorvejen tæt ved Sakskøbing og spærrede et spor. Sporet er nu åbent igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var tæt trafik på Sydmotorvejen ved Sakskøbing mandag eftermiddag. En bil kørte ind i autoværnet, og derfor var højre spor i nordgående retning spærret kort før afkørsel 46 Sakskøbing.

Men nu er hele vejen åben igen, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet melder om to tillskadekomne, som er kørt på skadestuen, men det skulle ikke være noget alvorligt.