Stor udrykning til kollegie - leg med fyrværkeri udviklede sig til brand

Den 25. december om aftenen rykkede politi og brandvæsen ud til et kollegie i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandvæsen og politi rykkede onsdag aften cirka klokken 21.00 ud til et kollegie på Stubbekøbingvej i det nordøstlige Nykøbing Falster.

Her var der opstået en mindre brand, efter en eller flere beboere havde antændt fyrværkeri indenfor.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den uhensigtsmæssige leg med fyrværkeriet resulterede i en mindre brand på kollegiet. Branden blev dog hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade ved episoden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade ved episoden.
Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade ved episoden. Foto: Mathias Øgendal

Ulovligt at fyre fyrværkeri af

Siden den 15. december, har det været muligt at købe fyrværkeri, men det er først fra den 27. december og frem til 1. januar, man må fyre fyrværkeriet af.

Det er ikke alle, der kan holde sig i skindet, og derfor uddeler politiet hvert år bøder til folk, der ikke overholder affyringsreglerne.

Fyrværkeri nytår
Læs også
Fyrværkerisalget er i gang - men det må ikke affyres endnu
Fyrværkeri nytår
Læs også
Fyrværkerisalget er i gang - men det må ikke affyres endnu

Før 2014 var det tilladt for danske butikker at sælge fyrværkeri i perioden 1. december til 31. december.

Desuden var det tilladt at fyre af fra 1. december til og med 5. januar. Loven om at mindske affyringsperioden blev vedtaget af hensyn til mennesker og dyr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leg med fyrværkeri endte i brand på et kollegium i det nordøstlige Nykøbing Falster.
Leg med fyrværkeri endte i brand på et kollegium i det nordøstlige Nykøbing Falster. Foto: Mathias Øgendal

225 kom til skade sidste år

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen sker mange ulykker med fyrværkeri på grund af forkert adfærd ved brugen af det.

I nytårsdøgnet sidste år endte 225 danskere på skadestuen på grund af ulykker med fyrværkeri.

Sct. Hans fyrværkeri
Læs også
Eksplosiv vækst - konfiskerer tre gange så meget fyrværkeri
Sct. Hans fyrværkeri
Læs også
Eksplosiv vækst - konfiskerer tre gange så meget fyrværkeri

Heraf blev 30 alvorligt skadet, mens 67 af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

178 af de tilskadekomne var mænd og drenge, hvoraf 91 af dem var under 35 år. 47 var piger og kvinder, og 61 var børn under 15 år.


Nyhedsoverblik