Tyveknægte anholdt to gange

To mænd blev anholdt for tyveri hele to gange på samme dag. Tyverierne fandt sted i Nykøbing Falster og Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Kvickly i Nykøbing blev politiet tilkaldt, fordi personalet havde fanget to butikstyve på fersk gerning. I første omgang gav de to mænd forkerte cpr-numre til betjentene. De to butikstyve blev derfor anholdt og sigtet for butikstyveri og for at have oplyst forkerte cpr-numre.

Det viste sig at være en 35-årig mand fra Sakskøbing og en 41-årig mand fra Nakskov.

Efter midnat var den så gal igen. De samme to mænd blev anholdt i nærheden af apoteket i Sakskøbing, hvor de havde smadret en rude i døren.

De to mænd blev igen anholdt. Denne gang blev de sigtet for forsøg på indbrud.           


Nyhedsoverblik