Tre personer anholdt på diskotek: Angreb betjente med slag og glas

Tre mænd blev i nat anholdt på et diskotek i Nykøbing Falster. Da en gæst nægtede at forlade stedet, måtte politiet rykke ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Festlighederne på diskoteket Billy Booze i Nykøbing Falster fik en brat afslutning, da betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i nat pludselig dukkede op.

En 26-årig beruset mand fra Guldborgsund Kommune nægtede ifølge politiet at forlade diskoteket,og derfor blev en patrulje tilkaldt.

Men da politiet dukkede op, skabte det så meget vrede hos to andre mandlige diskoteksgæster, at de angreb betjentene.

- Den ene kastede et øl glas med alkohol i efter en betjent. Glasset ramte ikke betjenten, men det gjorde det alkohol, der var i glasset, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

- Den anden slog en betjent, det var dog ikke så alvorligt, tilføjer vagtchefen. 

Da politiet dukkede op, skabte det så meget vrede hos to andre mandlige diskoteksgæster, at de angreb betjentene. Arkivfoto.
Da politiet dukkede op, skabte det så meget vrede hos to andre mandlige diskoteksgæster, at de angreb betjentene. Arkivfoto. Foto: Google streetview
Læs også
Bar-bestyrer i Nykøbing F.: Vi passer på gæsterne
Læs også
Bar-bestyrer i Nykøbing F.: Vi passer på gæsterne

De to mænd er henholdsvis 18 og 19 år og begge fra Lolland Kommune. De er begge blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og vold mod tjenestemand.

Den 19-årige, som desuden forsøgte at stjæle den ene betjents pistol, fremstilles søndag i et grundlovsforhør. 

Den 26-årige mand blev ligeledes taget med på politistationen i Næstved, hvor han ifølge politiet har sovet rusen i politiets kælder.


Nyhedsoverblik