Tre dødsfald inden for et år - transportministeren vil kigge på Gaabensevej

Transportminister, Benny Engelbrecht (S), har efter lørdagens dødsulykke på Gaabensevej på Falster bedt vejdirektoratet om en status på trafiksikkerheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag klokken 08.02 gik en overhaling på Gaabensevej nær Stubberup grueligt galt. To biler stødte frontalt sammen, hvor førerne af bilerne, en 31-årig kvinde og en 37-årige mand, afgik ved døden.

Det får nu Transportminister, Benny Engelbrecht (S), til at se på strækningen, og om der skal gøres noget.

- Det er en dybt tragisk ulykke, og det er desværre ikke den eneste på den vej, fortæller transportministeren og fortsætter.

- Jeg har mandag bedt Vejdirektoratet om en status på trafiksikkerheden og på VVM-undersøgelsen af en udbygning. En undersøgelse som denne regering har ført videre fra den tidligere regerings investeringsplan.

VVM-undersøgelsen skal belyse et eventuelt vejprojekts mulige påvirkning af omgivelserne og en tilpasning af vejprojektet til landskabet så påvirkningen af landskabet begrænses.

TV2 ØST var efter ulykken i kontakt med en af de pårørernde til ulykken. Stefan Petersen, hvis far skulle have været gift med den kvinde, der lørdag mistede livet, vil se handling nu, inden endnu tragisk ulykke finder sted. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

 

Positiv på trods af tragisk grundlag

Gaabensevej var et af de første projekter i den store infrastrukturplan fra 2019 til 112 milliarder, som blev sat i gang inden valget, men ifølge folketingsmedlem René Christensen (DF) blev udskudt.

Han er dog positiv over, at transportministeren nu vil kigge på strækningen.

- Det er positivt, at ministeren tager det her alvorligt, men det er desværre på en meget tragisk baggrund, fortæller René Christensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rene Christensen er positiv over, at transportminister Benny Engelbrecht tager sagen alvorlig. 
Rene Christensen er positiv over, at transportminister Benny Engelbrecht tager sagen alvorlig. 

Ministeren og René Christensen skal mødes fredag 08.30 og diskutere, hvad der skal ske med Gaabensevej.

- Det er vigtigt, at Socialdemokratiet siger, hvad de vil gøre. For at gøre ingenting, det kan vi ikke være bekendt. Jeg går til ministeren på fredag og siger, at den her vejstrækning burde være en del af finansloven 2021, fortæller René Christensen.

Ikke det første uheld på strækningen

Ifølge vejdirektoratets oplysninger er der i den seneste femårsperiode fra 2015-2019 på hele Gaabensevej registreret syv personskadeulykker og 38 materielskadeulykker.

Weekendens ulykke fandt sted længere nordpå, nemlig på den 3,5 kilometer lange strækning mellem Stubberup og Ønslev, der har en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ulykken skete på Gaabensevej mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster.
Ulykken skete på Gaabensevej mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster.

På denne del af Gaabensevej var der før denne weekend kun registreret én personskadeulykke i femårsperioden.

Men både ulykken i weekenden og den senest registrerede ulykke var frontalkollisioner med dødelig udgang, og det giver tre dødsfald inden for et år.

Derfor håber René Christensen, at ministeren også synes, at det er nødvendigt at gøre noget:

- Vi har haft tre dødsfald inden for et år. Det er på en tragisk baggrund, at vi skal træffe en beslutning på, men det er nødvendigt, og det håber jeg også, at ministeren synes.

Læs også
Pårørende efter dødsulykke på Gaabensevej: - Den vej skal laves om nu
Læs også
Pårørende efter dødsulykke på Gaabensevej: - Den vej skal laves om nu

Hvis transportministeren finder, at der skal gøres noget, kan midlertidige løsninger i form af fartbegrænsninger, fuldt optrukne midterlinjer eller endnu en stærekasse hurtigt sættes i værk. En ændring i vejens forløb har en tidshorisont på to år, men det kræver at strækningen er med i finansloven fra 2021.


Nyhedsoverblik