Trafikuheld spærrede landevej: Flere er kommet til skade

To biler er kørt sammen på en landevej ved uden for Grænge. Flere personer er ifølge politiet kommet til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kort efter klokken 08.00 tirsdag morgen skete der et trafikuheld på Nykøbingvej nær Grænge.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Der er to biler, som er kørt sammen. Det betyder, at der er en del oprydningsarbejde på stedet, siger vagtchef Ove Christoffersen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Find alternative ruter

Oprydningsarbejdet betød, at landevejen blev spærret. Imens blev trafikanterne opfordret til at finde alternative ruter uden om uheldet.

Det er kun meget få oplysninger om tilstande på de personer, som var indblandet i ulykken. 

 

- To personer er kommet til skade, men om det er meget er lidt, det ved vi ikke endnu, fortæller Ove Christoffersen.

Ifølge Folketidende blev de to personer kørt til Nykøbing Falster Sygehus.