Trafikuheld lukker Sydmotorvejen - Flugtbilist anholdt i Sverige

Et trafikuheld betød lørdag eftermiddag at Sydmotorvejen blev lukket ved Afkørsel 43 - Nørre Alslev i nordgående retning. En flugtbilist er efterfølgende blevet anholdt i Sverige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et alvorligt trafikuheld betød søndag eftermiddag, at Sydmotorvejen blev spærret i nordgående retning. 

Ved bilen rullede en bil rundt på vejen, og fik blandt andet knust en benzintank.

I forste omgang formodede politiet, at der var tale om et solouheld - men efterfølgende har det vist sig, at endnu en bil var involveret i uheldet og derefter var flygtet fra stedet. 

Bilen blev kort efter efterlysf af politiet - og bilen blev standset i Sverige, og føreren anholdt.

Uheldet skete kort efter afkørsel 43 - Nørre Alslev, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi har omkring klokken 17.30 spærret Sydmotorvejen i nordgående retning, mens beredskabet rydder op efter et uheld, siger vagtchef Bo Georg Pedersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST. Vejen blev først genåbnet 18.15.

Kom ikke noget alvorligt til

Føreren af den bil, der rullede rundt, kom tilsyneladende ikke alvorligt tilskade ved uheldet.

Manden kunne selv kravle ud af bilen, og skulle ikke være kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen, der dog endnu ikke kan komme med flere oplysninger om uheldet eller føreren af bilen.

Under oprydningsarbejdet blev vejen renset for benzin, ligesom den forulykkede bil blev fjernet.


Nyhedsoverblik