¨

To trafikkontroller på Sydmotorvejen: 344 får bøder

Arkivfoto. Foto: René Lind

Langt de fleste kørte pænt – men der blev alligevel blitzet løs, da politiet mandag eftermiddag og aften afholdt fartkontrol ved Sakskøbing.

To samtidige fartkontroller ved Sakskøbing på Sydmotorvejen mandag viste, at langt de fleste kørte efter reglerne.

Faktisk så var det kun én ud af 13 bilister, der kørte for stærkt forbi kontrollen.

Det viser sammentællingen af de to kontroller, som TV ØST har foretaget.

Alt i alt kørte 4.667 bilister forbi kontrollerne - og kun 344 blev fotograferet på grund af fart.

Kørte 155 hvor man måtte køre 90

Den første kontrol startede mandag klokken 13.20, og blev afholdt zonen omkring Guldborgsundtunnellen. Her må man køre maksimalt 90 kilometer i timen – men hurtigste bil blev målt til at køre 155 kilometer i timen.

Ved denne kontrol blev der uddelt 259 bøder, 40 klip og en enkelt betinget frakendelse til den hurtigste bilist.

Tre frakendelser

Den anden kontrol startede i området efter tunnelen, hvor man må køre 110 kilometer i timen. Her blev hurtigste bil målt til at køre 180.

Ved denne kontrol blev der uddelt 85 bøder, otte klip og tre betingede frakendelser af kørekortet.

Den første kontrol blev afsluttet klokken 19.50 og den anden klokken 19.45.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App