To mænd fremstilles i grundlovsforhør - 30-årig mand blev kørt ned i gågade

To personer skal fremstilles i grundlovsforhør efter en voldsom personpåkørsel i gågaden i Nykøbing Falster tirsdag aften. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften klokken 19.41 skete der en personpåkørsel i Jernbanegade i Nykøbing.

Kilder på stedet kunne tirsdag aften fortælle om et stort fremmøde af betjente, ligesom der blev foretaget flere afspærringer omkring byens gågade.

Tre personer blev anholdt efter den voldsomme hændelse og efterforskningen pågår, oplyser politiet.

quote Det er selvfølgelig en helt uacceptabel adfærd, og jeg er derfor tilfreds med, at vi hurtigt fik fat i de tre mænd

Bo von Würden Petersen, politikommissær

Ifølge politiet kom to grupper kom op at toppes, og det endte med, at en varebil påkørte en 30-årig mand. Manden blev kørt på sygehuset til behandling for sine skader og meldes uden for livsfare.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Læs også
Massivt politiopbud i Nykøbing Falster – person påkørt i gågade
Læs også
Massivt politiopbud i Nykøbing Falster – person påkørt i gågade

Ud fra gode vidneudsagn fik politiet ikke længe efter hændelsen fat i tre mænd på henholdsvis 25, 26 og 30 år, som alle blev anholdt og sigtet i sagen. Den 26-årige, der var fører af bilen, blev sigtet for kvalificeret vold. Den 30-årige blev blandt andet sigtet for trusler og efter knivloven. De fremstilles begge i grundlovsforhør onsdag klokken 13.00 ved retten i Nykøbing F. Den 25-årige er også sigtet for trusler, men er blevet løsladt, oplyser politiet.

- Det er selvfølgelig en helt uacceptabel adfærd, og jeg er derfor tilfreds med, at vi hurtigt fik fat i de tre mænd. Der forestår imidlertid stadig noget efterforskning med bl.a. vidneafhøringer, siger politikommissær Bo von Würden Petersen.

Truede med kniv

Ifølge politikommissæren er der ikke tale om organiseret grupperinger, men om to grupper, der kom op at toppes.

- En hvid varevogn kører ind på et område på Jernbanegade og påkører nogle stole, og så kommer der nogle personer ud fra restauranten. Det udvikler sig. To af de tre, der førte varevognen, truer med kniv og i den forbindelse opstår der noget tumult, forklarer politikommissær Bo von Würden Petersen.

- En person bliver i bilen, og det er ham, der kører frem mod nogle af de personer, der står der og her rammer han en 30-årig mand.

Varevognen kører efterfølgende lidt og frem og tilbage i gaden og ender efterfølgende ovenpå varehuset Kvicklys tagparkeringsplads, hvor politiet finder bilen.

- Vi har ikke noget, der indikerer, at det er grupper, men det er noget, der opstår. Vi har ikke indtryk af, at det er banderelateret, men det er for tidligt at sige, fortæller Bo von Würden Petersen.

De to personer fra bilen er i forvejen kendt i forvejen af politiet for personfarlig kriminalitet.

Varevogn kom kørende i høj fart

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende beskriver indehaveren af restauranten Mindbjergs i Jernbanegade, Jonas Mindbjerg, at han på sin overvågning ved restauranten kan se, hvordan en varevogn er kørt frem og tilbage i Jernbanegade, hvor den pludselig skal være kommet kørende i høj fart.

Til TV2 ØST fortæller Jonas Mindbjerg ved 22-tiden tirsdag aften, at han ikke selv var til stede, da bilen kom kørende, men at han efterfølgende så forløbet udspille sig på restaurantens overvågning.

quote Man kan se, at han rammer én, hvorefter han kører hasarderet og råddent ned igennem gaden

Jonas Mindbjerg

Her har han efter eget udsagn set, hvordan en eller flere personer i en varevogn forsøger at komme forbi en afspærring, en såkaldt pullert, ved indkørslen til Tværgade fra Jernbanegade, som er gågaden i Nykøbing Falster.

Det lykkedes ikke, og bilen bakkede herefter tilbage gennem Jernbanegade.

- Lige pludselig kører han stærkt igennem gaden (Jernbanegade, red.) og forsvinder for dernæst at vende tilbage og drøne op gennem gågaden en gang til, fortæller Jonas Mindbjerg og tilføjer:

- Man kan se, at han rammer én - det kan man se på videoovervågningen - hvorefter han kører hasarderet og råddent ned igennem gaden og får bilen klemt igennem ved pullerten mellem Jernbanegade og Tværgade.

Efterfølgende skal varevognen have taget flugten i retning af parkeringspladsen på toppen af Kvicklys varehus i Højbrogade.

Tirsdag aften holdt politiet kortene tæt til kroppen, efter en mand var blevet kørt ned i gågaden i Nykøbing.
Tirsdag aften holdt politiet kortene tæt til kroppen, efter en mand var blevet kørt ned i gågaden i Nykøbing. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST




Nyhedsoverblik