Tiltalt for dykkers død

En mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, fordi han tog kvindelig bekendt med på en dykkertur, der skulle vise sig at blive skæbnesvanger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun var nybegynder - han var erhvervsdykker. Og sammen tog de ud på et dyk i Storstrøm men. Men kvinden overlevede ikke turen. Nu er den 35-årige mand tiltalt for at være skyld i kvindens død, og sagen kommer onsdag for retten i  Nykøbing Falster.

Anklageren mener, at manden har gjort sig skyldig i uagtsomt manddrab og skal straffes med fængsel. For han tog kvinden med ud på dykkerturen, selv om hun led af astma og ikke bar redningsdragt. Samtidig var hun udstyret med alt for tunge blyklodser, som hun ikke umiddelbart kunne slippe af med, og hun gik også i vandet uden dykkervest.

Blykloderne bruges, så dykkeren nemmere kan komme længere ned i vandet. Som anklagemyndigheden har vurderet sagen, gik det galt, da kvindens iltforsyning svigtede. Fejlen ved udstyret gjorde det svært at bjærge kvinden, og samtidig var den 35-årige ikke i stand til at give kvinden ilt, fordi han selv bar en helmaske uden at have en ekstra lungeautomat med sig. Den 35-årige nægter sig skyldig.

/ritzau/


Nyhedsoverblik