¨

Tiltalt for drabsforsøg så prostitueret

Foto: TV ØST

Det er kommet frem i retten i Nykøbing Falster, at den 43-årige mand, der er tiltalt for flere drabsforsøg mod sin samlever, så en prostitueret i Tyskland.

Den 43-årige mand, der er tiltalt for flere gange at forsøge at dræbe sin samlever i Bangsebro på Falster, har tilsyneladende levet et dobbeltliv. Det skriver folketidende.dk.

Retssagen mod ham begyndte i går tirsdag, hvor det kom frem, at den 43-årige i 1 års tid har set en prostitueret fra Brasilien. I foråret 2012 begyndte han på uddannelse i Sønderborg, og under opholdet opsøgte han den prostituerede i Flensborg.

Mails, chat og opringninger mellem den 43-årige og den prostituerede, der skal afhøres i dag onsdag, afslører, at de 2 har haft et kærestelignende forhold, men det afviser den tiltalte.

Medikamenter og peberspray

Den 43-årige har flere gange sidste år forsøgt at dræbe sin samlever gennem 20 år med forskellige medikamenter. 30. maj tog han andre midler i brug, da han brød ind i parrets hjem, sprøjtede peberspray i ansigtet på sin sovende samlever og forsøgte at kvæle hende med en pude. Hun fik dog fat i en stavlygte, som hun slog ham i hovedet med, så han flygtede.

Ifølge folketidende.dk forventes der at falde dom i sagen sidst på ugen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App