Tilfældige truet med kniv på gaden

2 personer er mandag aften blevet truet med kniv. Tilsyneladende har gerningsmanden mødt dem tilfældigt på gaden og ville have penge af dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gerningsmand har mandag aften passet 2 personer op på gaden i Nykøbing Falster og truet dem med kniv. Tilsyneladende er de 2 nogle, han har mødt tilfældigt.

- Klokken 17.50 får vi en melding om et røverilignende forhold på Hospitalsvej, hvor en mand bliver truet af en gerningsmand, der vil have penge af ham, og et minut senere får vi en anmeldelse om en kvinde, der bliver truet med kniv på Gaabensevej ved bladkiosken, fortæller Flemming Hartmann, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det lykkedes umiddelbart ikke gerningsmanden at få noget udleveret af de 2 personer, og han staf efterfølgende af.

De 2 ofre for knivtruslen har beskrevet manden som:

  • 170-175 centimeter høj
  • Lidt usoigneret med skægstubbe
  • Bar mørk hættetrøje
  • Bar mørke bukser
  • Havde en sort jakke med rød kant på
  • Talte dansk

Nyhedsoverblik