¨

Tidligere ansat: - Jeg frygter, det vil koste menneskeliv

Foto: TV ØST

Tidligere ansat på Kofoedsminde fortæller, hvor nemt beboere kan flygte fra den sikrede institution.

 Paw Houmand Nielsen arbejdede lidt over 3 år på Kofoedsminde som omsorgsmedhjælper, og han har nøje fulgt de adskillige fangeflugter fra den sikrede institution i medierne.

- Og jeg er også af den overbevisning, at det på et tidspunkt kommer til at koste menneskeliv, siger han.

Lider af depression

Paw Houmand Nielsen blev fyret fra sit job på Kofoedsminde i januar 2012. Ifølge ham selv lider han i dag af svær depression og posttraumatisk stress, fordi han dagligt blev truet af institutionens beboere, da han arbejdede på Kofoedsminde.

Læs også: Overblik: 28 indsatte flygtet på 3 år - se hvordan de gjorde

Ifølge Paw Houmand Nielsen er det helt store problem de ledsagede udgange, som Paw Houmand Nielsen ofte var med beboere på.

- Lige så snart, man får ledsaget udgang, så er det muligt at rende sin vej.

Nemt at flygte

Ofte er det kun en enkelt ansat, der er med på de ledsagede udgange med beboere, som er dømt for alvorlig kriminalitet. Og det er ifølge den tidligere medarbejder nemt at flygte.

- Det er meget, meget nemt, man skal ikke være der længe, før man ved hvornår og hvordan, fortæller han.

Ifølge Paw Houmand Nielsen er omfanget også stort.  Det er nemlig kun de beboere i den røde kategori, der meldes til politiet, når de stikker af fra institutionen. Beboere i grøn og gul kategori gør ikke - også selvom de kan være farlige.

- Jeg vælger at stå frem, fordi jeg mener, at Kofoedsminde seriøst har et problem, og jeg synes, offentligheden skal vide, at der går den slags mennesker rundt ledsaget, uledsaget i Rødbyhavn og omegn, siger Paw Houmand Nielsen. 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App