Tankstation udsat for røveriforsøg – politiet søger nu vidner

Politiet søger vidner, efter Circle K på Gaabensevej i Nykøbing Falster onsdag nat var udsat for røveriforsøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til onsdag var Circle K på Gaabensevej i Nykøbing Falster udsat for røveriforsøg.

To maskerede mænd kom klokken 2.49 ind i forretningen, hvor de truede med en machete og råbte, at du skulle have penge.

Men der var ingen kontanter i forretningen, så de to mænd stak af til fods.

Politiet søger vidner

Det lykkedes dog politiet at anholde en 22-årig mand klokken 5.28 onsdag morgen, som muligvis kan sættes i forbindelse med røveriforsøget. Han blev nemlig set i en bil på tankstationen på tidspunktet, hvor røveriforsøget fandt sted.

Den 22-årige mand skal nu afhøres af politiet.

De to maskerede mænd er dog ikke fundet endnu, og derfor søger politiet vidner, som kan have set noget. Ring 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

Signalement:

A:
Mand
Cirka 175-185 centimeter høj
Han havde en blå jakke, sort hætte og sorte jogging bukser på
Almindelig til spinkel af bygning

B:
Mand
Cirka 175-185 centimeter høj
Han havde en sort regnjakke med sort hætte, hvidt klæde/maske for mund og næse og sorte bukser på.

Nyhedsoverblik