Sygeplejerske overfaldet af patient og fik arbejdsskade - nu er hun fyret

En aften i maj mødte Gitte Jensen på arbejde som aftenvagt på ét af fire afsnit på Akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus. Sammen med to kollegaer skulle hun passe 16 patienter samt de patienter, der løbende kom ind.

- Der er altid travlt, lige når man kommer klokken 15.00 om eftermiddagen, der vælter folk ind, og det bliver typisk ved, til der bliver ro på det ved 20-tiden, fortæller Gitte Jensen i dag.

En kvindelig patient med demens var urolig, hun slog ud efter personalet og bed fra sig, da de forsøgte at lægge et drop i hendes arm.  Patienten begyndte også at stå ud af sin seng og gik ind på de andre patienters stuer. Gitte Jensen bad derfor den ledende læge om at tilkalde en vagt.

- Hun kører mere og mere op og skaber noget ubehag i afdelingen, og hun bliver udadreagerende, fordi hun er i uvante omgivelser, siger Gitte Jensen.

Der blev dog ikke tilkaldt en vagt. I stedet blev det besluttet, at patienten skulle udskrives, og der blev ringet efter en sygetransport. 

- Men der går jo typisk nogle timer, før de er her, for de har jo også travlt, fortæller Gitte Jensen. 

Patienten var altså stadig på afdelingen, og mens Gitte Jensen stod på en stue hos en anden patient, kom patienten ind på stuen. Her forsøgte Gitte Jensen at forklare kvinden, at det ikke var hendes stue og forsøgte at få hende ud igen og tilbage til sin hendes egen stue.

- Hun får fat i min højre hånd og vrider udad, mens hun slår med den anden hånd ned på mit håndled,  så det får et enormt hårdt vrid, fortæller Gitte Jensen.

Efter episoden på nattevagten arbejdede Gitte Jensen videre. Men da den værste travlhed lagde sig, gik hun i en pause ned på skadestuen. Her vurderede personalet, at der var tale om et hårdt slag, og hun fik en støtteforbinding. 

Den næste uge arbejdede Gitte videre, men smerterne gik ikke væk.

- Det startede med, at smerterne strålede ud i hånden og ud i fingrene, og så havde jeg en sovende, kildende fornemmelse ude i fingerspidserne, og jeg manglede greb-styrke. Jeg kunne ikke holde om noget, og jeg følte, at tingene pludselig var meget tunge, fortæller Gitte Jensen. 

Endte med operation

Herefter begyndte et langt forløb, hvor Gitte Jensen var til flere forskellige undersøgelser både på Nykøbing Falster Sygehus og på Slagelse Sygehus. Hånden blev røntgenfotograferet, men der er ikke noget at se på billederne. 

Hun blev derefter henvist til en MR-scanning, og hun ringede hver dag ind for at høre, om der var et afbud. Efter en måneds ventetid blev hun scannet og endte med at få en kikkertoperation i hånden.

På afdelingen forsøgte afdelingsledelsen sammen med Gitte Jensen at sætte hende til opgaver, hvor hun ikke skulle bruge sin hånd, som at tage telefoner, tale med pårørende og arrangere sygetransporter. 

Men på Slagelse Sygehus anbefalede håndkirurgen, at Gitte Jensen skulle holde sin hånd i 100 procent ro. Derfor blev hun fuldtidssygemeldt.

I september blev Gitte Jensen indkaldt til en samtale, og ledelsen endte med at afskedige hende på grund af for meget fravær, fordi det ikke var i overensstemmelse med driften. 

Med til samtalen var afdelingens tillidsrepræsentant og en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd, som forsøgte at appellere til, at Gitte Jensen dagen efter skulle til en samtale med håndkirurgen på Slagelse Sygehus, og derefter ville hun kunne sige noget mere konkret om, hvornår hun kunne være tilbage på afdelingen. 

- Men det virkede som om, at de havde besluttet sig på forhånd. Jeg blev rigtig ked af at blive smidt på gaden på den måde, jeg tror, at ledelsen var trætte af at vente og mine tilbagemeldinger var meget diffuse, fordi man ikke rigtigt kunne se noget på mit håndled til de forskellige undersøgelser, jeg gik til, siger Gitte Jensen.  

Sygeplejeråd kalder sagen problematisk

Dansk Sygeplejeråd mener, at sagen er problematisk. 

- Måske er der ikke juridisk noget at komme efter, sådan som lovgivningen er nu. Men der er noget moralsk i, hvordan man behandler sine medarbejdere, siger Ulla Birk Johansen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland.

Dansk Sygeplejeråd er forundrede over, at ledelsen ikke sikrer arbejdsmiljøet og passer bedre på medarbejderne på en afdeling, hvor der konstant er overbelægning og travlhed. 

- Vi undrer os, og vi synes, at det er en forfærdelig situation, vores medlem er sat i. Det er et forfærdeligt perspektiv i en situation, hvor der mangler så mange sygeplejersker i Region Sjælland. At man ikke gør mere for at holde på dem, som får en arbejdsskade, og at man ikke gør mere for at forebygge, at de får arbejdsskader, at man kaster arbejdsskadede ud som engangsmateriale, siger Ulla Birk Johansen.

For eksempel forstår Dansk Sygeplejeråd ikke, hvorfor der ikke er helt klare retningslinjer for, hvad der skal ske, når en patient er udadreagerende. 

- Det, der er rigtig vigtigt at sige, er, at der manglede faglige kompetencer til at tage sig af den her type patient. Når man som medarbejder beder om en vagt til at hjælpe med at løse problemet og ikke får det, så er der en kæmpeproblematik i det. Der mangler nogle retningslinjer, og her svigter arbejdsgiverne, siger  Ulla Birk Johansen. 

Gitte Jensen har selv en fornemmelse af, at hendes arbejdsskade kunne være undgået, hvis arbejdsforholdene på afdelingen var bedre. Der mangler ifølge hende personale, og der er mange patienter og travlhed:

- Da jeg var studerende på afdelingen, var der væsentlig flere ansatte, end da jeg blev færdiguddannet, og dengang manglede de også et par sygeplejersker. Jeg tror ikke, at jeg har oplevet afdelingen fuldt bemandet, og imens jeg har været der, har man lukket senge, fordi der mangler sygeplejersker, siger hun.

Sygehusledelse: - Vi gør alt, hvad vi kan

På Nykøbing Falster Sygehus mener ledelsen ikke, at der var for få ansatte på arbejde, men Gitte Jensens sygefravær har været så langvarigt, at en fyring var nødvendig. 

- Jeg kan ikke kommentere på konkrete situationer eller personsager. Så det, jeg kan fortælle, er, at vi har en ledelse, der gør alt for at sikre, at der er det nødvendige fremmøde af de kompetencer, der skal være tilstede i de pågældende situationer og i de pågældende vagter på tværs af døgnet, og det gør man meget for at lykkes med, og man forsøger at kalde ekstra ind, siger Inge Paamejer, vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus.

På akutafdelingen er der, som på mange sygehuse i hele landet, en del ubesatte sygeplejerskestillinger. Kunne arbejdsskaden være undgået, hvis der havde været nogle flere på arbejde og en af dem kunne have værnet den udadreagerende patient?

- Jeg ved, at når der har været situationer, hvor nogen har oplevet, at der har været nogen uhensigtsmæssigheder, det kan både være utilsigtede hændelser og arbejdsskader, så laver ledelsen på afdelingen altid en analyse af, hvorvidt man har haft det nødvendige fremmøde på det pågældende tidspunkt, fortæller Inge Paamejer. 

Men når der er få mennesker til mange opgaver, vil det så ikke automatisk betyde flere arbejdsskader?

- Nej, ikke automatisk, forstået på den måde, at når der er færre sygeplejehænder, så forsøger vi at fylde op med nogle andre faggrupper, det er det, der er den vigtigste opgave, så vi får flyttet nogle af sygeplejerskernes opgaver over på andre faggrupper, sådan at der er hænder nok, men opgaverne er fordelt på en anden måde, men når det så er sagt, så er der meget travlt på afdelingen, og alle løber rigtig stærkt, men vi gør alt for at sikre, at patientsikkerheden og arbejdsmiljøet er i orden, svarer Inge Paamejer.

 Hvordan kan man så hårdhændet afskedige, når man samtidig mangler sygeplejersker? Hvad er logikken bag, at man gør ikke noget ekstra?

- Jeg kan ikke gå ind og kommentere på den konkrete sag. Det er sådan, at vi altid vurderer den enkelte situation, vi sørger for at invitere alle relevante parter ind og tage en snak og finde den bedste løsning, og der kan være mange løsninger i spil, når vi har de her meget individuelle personsager, så vi forsøger altid at finde den bedste vej ud for alle parter. Vi gør alt, hvad vi kan for alle faggrupper, vi ser på individet bagved snarere end faggruppen, for vi skal forholde os til, at der sidder et menneske på den anden side af bordet, svarer Inge Paamejer. 

Forsøger at råbe politikerne op

Dansk Sygeplejeråd vil nu rejse sagen politisk og forsøge at få ændret arbejdsmiljøloven, så medarbejdere ikke kan afskediges, når de er syge efter en arbejdsskade.

- Når man udsætter sine medarbejdere for arbejdsskader og derefter kasserer dem, så er der et  kæmpe problem i forhold til lovgivningen som slet ikke hænger arbejdsgiverne op på det ansvar, de har. De kan faktisk løbe fra ansvaret ved at afskedige medarbejderne. Det er slet ikke i orden, det bliver man nødt til at ændre, siger Ulla Birk Johansen.

Gitte Jensens håndled er nu ved at blive genoptrænet, og det skal vurderes til december. Håbet er, at den bliver fuldt funktionsdygtig igen. Hun sidder tilbage med en følelse af svigt.

- Jeg føler, at alt det her er meget uempatisk. Jeg arbejder i et fag, hvor man taler om omsorg, empati og alle de dejlige, kærlige ord. Men man bliver bare behandlet som ingenting. Man er en arbejdskraft, og så kommer man til skade på sit arbejde, og så dur man ikke i en periode, og så kan man bare smide mig ud. Det, synes jeg, er et enormt svigt, siger Gitte Jensen. 

Gitte Jensen og Dansk Sygeplejeråd har anmeldt sagen som en arbejdsskade, og den bliver nu vurderet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.