Sygehus kæmpede med dårligt arbejdsmiljø - nu får det en pris

Trusler, vold og traumatiske oplevelser udfordrede arbejdsmiljøet på Nykøbing Falster Sygehus. Men nu har sygehuset vundet en pris for at arbejde med at komme problemerne til livs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan være psykisk krævende at arbejde på et sygehus. Personalet møder meget syge patienter, døende patienter og også aggressive patienter, der truer og slår. På Nykøbing Falster Sygehus kunne personalet mærke, at de ofte stod i situationer, der satte sig og blev psykisk belastende, og det var over tid gået hen og blevet helt normalt.

Men nu har sygehuset vendt udviklingen, og det fik i dag Arbejdsmiljørådet til at tildele sygehuset Arbejdsmiljøprisen 2022 i kategorien Psykisk arbejdsmiljø. Prisen er netop blevet overrakt ved en temadag i dag i DGI Byen i København, oplyser Arbejdsmiljørådet i en pressemeddelelse. 

Læs også
Mangel på sygeplejersker presser sygehus - nu søger de medarbejdere i en helt anden faggruppe
Læs også
Mangel på sygeplejersker presser sygehus - nu søger de medarbejdere i en helt anden faggruppe

Nykøbing Falster Sygehus får prisen, fordi de har succes med et projekt, som sygehuset kom med i tilbage i 2020. Et projekt, hvor ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har deltaget i samarbejde med det private Institut for Belastningspsykologi. Projektet er blevet støttet af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Om Arbejdsmiljøprisen:

  • Uddeles hvert år af Arbejdsmiljørådet til fire arbejdspladser, der gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som kan inspirere andre. 
  • De 12 nominerede arbejdspladser og de fire vindere udvælges af en dommerkomité, der består af repræsentanter fra DA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Lederne, Akademikerne og formanden for Arbejdsmiljørådet, Cristina Lage.

I projektet arbejder man med begrebet belastningspsykolog efter en såkaldt Rød-Grøn-Blå-model. Den går ud på, at man på arbejdspladsen har et fælles sprog for, hvordan man sammen skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er okay at blive vred eller ked af det, for alle har et punkt, hvor de ikke kan længere. Det handler om at spotte de faresignaler, man oplever både hos sig selv og kollegerne, og det er okay at tale om de oplevelser, man selv har, og ser andre have.

Medarbejdere har gjort en kæmpe indsats

Nykøbing Falster Sygehus er et af Region Sjællands fire akutsygehuse. Sygehuset er uddannelsessted for alle faggrupper i sundhedsvæsenet og har ca. 1.300 ansatte. 

- Vi er både overraskede og stolte. Det er en kæmpe anerkendelse af alle de medarbejdere der har været med og gjort et kæmpestykke arbejde, siger vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus, Inge Paamejer
- Vi er både overraskede og stolte. Det er en kæmpe anerkendelse af alle de medarbejdere der har været med og gjort et kæmpestykke arbejde, siger vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus, Inge Paamejer Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus, Inge Paamejer, er til stede i DGI Byen sammen med flere kolleger og har netop fået prisen overrakt. 

- Det er vi så stolte af. Vi ved, hvor mange medarbejdere der har gjort en kæmpe indsats, og at det bliver anerkendt på den her måde, det er vi både overraskede og stolte over, siger hun. 

Projektet er først netop begyndt den 1. januar, men forud for det har ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter været på kurser og blevet uddannet. Derefter tilrettelægger hver enkelt afdeling individuelt et forløb. 

- Der er rigtig mange på sygehuset, der nu skal i gang med det her, og når det er så stort et projekt, så skal det gøres helt rigtigt. Vi håber, at vi kan inspirere andre, også i andre brancher, fortæller Inge Paamejer. 



Nyhedsoverblik