Sydhavsøernes største fodboldklub rykker til Nakskov for en stund

Nykøbing FC rykker sæsonens to første hjemmekampe til Nakskov, da klubbens normale stadion ikke er klar til fodbold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Nykøbing FC skal spille den første hjemmekamp i den nye sæson, bliver det i andre rammer, end de er vant til.

Der er nemlig ved at blive lagt nyt græs og varme i banen på CM Arena i Nykøbing Falster, hvor klubben normalt spiller sine hjemmekampe, og banen når ikke at blive klar til de første kampe. 

Læs også
Børn med særlige behov nyder sommerferien på fodboldskole
Læs også
Børn med særlige behov nyder sommerferien på fodboldskole

– Det har længe været kendt, at banen i CM Arena ikke bliver klar før ultimo august, så vi har i stedet arbejdet hårdt på at kunne holde kampene på landsdelen. Det er utroligt glædeligt, at det nu er lykkes, siger direktør Axel Castenschiold til klubbens hjemmeside.

Kampe flyttes til Nakskov

To kampe er flyttet til Nakskov. Det drejer sig om kampen mod FC Roskilde den 12. august i 1. division samt pokalkampen mod Lyngby den 8. august.

– Der skal lyde en stor tak til Lolland Kommune og FC Nakskov, der har været yderst samarbejdsvillige i denne proces – vi er meget begejstrede for at komme til Nakskov, og vi glæder os til at gøre kampene til festdage for både en masse lollikker, fodboldfans der er på ferie i regionen samt ikke mindst vores mange fans rundt omkring på Lolland-Falster, skriver Axel Castenschiold.

Den nye sæson i 1. division starter i slutningen og juli, og Nykøbing FC skal spille de første to runder på udebane.


Nyhedsoverblik