¨

Svensker amok i Matas

I går fik Matas i Nykøbing Falster besøg af en mindre behagelig svensk kunde, der raserede butikken og truede personalet.

Kort før lukketid blev politiet kaldt til Matas i Jernbanegade i Nykøbing, hvor en kunde var gået amok. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters politi i deres døgnrapport.

Da personalet i forretningen var ved at rydde af og lukke, kom en mand ind i forretningen. Manden var fuld eller påvirket af stoffer, og det var ikke til at forstå, hvad han sagde.

Han sprøjtede indholdet af en flaske sæbe ud i butikken, væltede sololie, hårprodukter og en montre med vareprøver ud på gulvet og rev en dankortautomat ned.

Derefter gik han fra butikken, men på vej ud truede han personalet.

Han blev kort efter anholdt i Tværgade klokken 17.57.

Det var en 26-årig mand fra Ronneby i Sverige, og han blev sigtet for hærværk, tyveri og trusler på livet.

Den 26-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fortsat er anholdt, og han skal nu afhøres.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App