Strømsvigt gør Radio Sydhavsøerne tavs

Store dele af Lolland og Falster må fredag morgen undvære deres lokale radio på grund af strømsvigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret: Klokken 10.20 var strømmen  tilbage, og du kan igen lytte til Radio Sydhavsøerne.

Der kommer ikke nogen toner ud af din radio, hvis du skruer over på Radio Sydhavsøerne her til morgen.

Det skriver Folketidende.

Den stille radio skyldes ifølge avisen, at der er sket et strømsvigt hos Danish Agro på havnen i Nykøbing Falster, hvor lokalradioens sender er placeret.

Derfor sender radioen i øjeblikket ikke på Falster, Møn og Sydsjælland.

Man arbejder i øjeblikket på at finde en løsning, så tonerne atter kan strømme frit.