Støttesang venter Münsberg

Når LFA møder Skive på søndag, vil der være fuld opbakning fra fansene til den dopinganklagede forsvarsspiller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når kampen mellem LFA og Skive fløjtes i gang på Scandic Live Arena i Nykøbing Falster på søndag, vil der være andet i luften end de sædvanlige tilråb.

LFA Supports formand, Rasmus Rønskov, lover både sang og banner som støtte til Jesper Münsberg, der står anklaget for brug af doping.

Jesper Münsberg har i årevis været en publikumsyndling blandt supporterne for Alliancen.

- Da jeg fik historien rigtigt at vide, synes jeg, det var blæst helt vildt op. En storm i et glas vand. Han har jo ikke gjort noget andet end at tage sin medicin, lyder det fra formanden for supporterne.

Kampen fløjtes i gang på søndag klokken 15.