Stort byprojekt bliver forsinket - 225 egetræsplanker stjålet

Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe med at opklare et stort tyveri fra et byfornyelsesprojekt i Stubbekøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et større byfornyelsesprojekt i Stubbekøbing er strandet, fordi ukendte gerningsmænd i slutningen af januar har stjålet over 200 egetræsplanker fra byens anlæg.

quote Det er superærgerligt for os alle sammen

Kasper Mogensen, bygningskonstruktør hos ETN Arkitekter

Her er et byggesjak ved at opføre en 100 meter lang bænk med trædæk, der skal forbinde Stubbekøbing Hallen, anlægget og badebroen på det nordlige Falster.

Bænken skulle efter planen have været indviet i begyndelsen af februar. Men nu er indvielsen udskudt til slutningen af marts.

- Vi må sætte arbejdet på pause, fordi vi ikke kan komme videre, siger Kasper Mogensen, der er bygningskonstruktør hos ETN Arkitekter, som har udviklet hovedidéen bag byprojektet.

Får økonomiske konsekvenser

Tyveriet fandt sted natten til onsdag den 22. januar, hvor der helt nøjagtigt blev stjålet 225 egetræsplanker på 2,2 meter og 20 egetræssveller på cirka fem meter fra anlægget.

Ifølge politiet er tyvekosternes værdi samlet set 25.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det store byfornyelsesprojekt i Stubbekøbing skulle have været indviet i begyndelsen af februar.
Det store byfornyelsesprojekt i Stubbekøbing skulle have været indviet i begyndelsen af februar. Foto: BAYO.S Skruefundamenter.

- Der var natten over forsvundet et relativt stort antal egetræsplanker og egetræssveller, som skulle have været brugt på bænken. Svellerne skulle have været lagt i jorden, og de er nogle ordentligt moppedrenge. Der er et stykke leveringstid på det materiale, og derfor kan vi ikke gøre de sidste 10-15 procent af projektet færdigt lige nu, siger Kasper Mogensen.

Stjålte værktøj
Læs også
Politi fandt kæmpe lager af stjålet værktøj og en fange på flugt
Stjålte værktøj
Læs også
Politi fandt kæmpe lager af stjålet værktøj og en fange på flugt

- Det er superærgerligt for os alle sammen. Der er noget tid og økonomi bundet op på os alle sammen, og når man skal udsætte tingene, så har det konsekvenser for alle. Håndværkere, arkitekter, tilsynsførende, borgere og kommunen, der bliver nødt til at udskyde indvielse, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Projektet er primært finansieret af Guldborgsund Kommune.
Projektet er primært finansieret af Guldborgsund Kommune. Foto: BAYO.S Skruefundamenter.

Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke nogen spor, som man kan undersøge nærmere. Derfor vil politiet gerne i kontakt med eventuelle vidner, som kan hjælpe med at opklare sagen.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, som kan hjælpe os med oplysninger, siger Bo Von Würden, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Badebro også ramt af tyveri

Det er ikke første gang, at der er blevet stjålet egetræsplanker i området.

For da Stubbekøbings mere end 100 år gamle badebro skulle fornys og udvides, stjal ukendte gerningsmænd også flere bundter med egetræsplanker.

badebro.jpg
Læs også
Frivillige ildsjæle får håndsrækning af ny kampagne
badebro.jpg
Læs også
Frivillige ildsjæle får håndsrækning af ny kampagne

Fornyelsen af badebroen er – ligesom 100 meter-bænken – en del af et større byfornyelsesprojekt af Stubbekøbing.

Det er uvist, hvornår badebroen, som blandt andet Realdania støttede med 150.000 kroner, åbner.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

 
  Foto: BAYO.S Skruefundamenter.

Nyhedsoverblik