Stor bekymring for OL-håb

Mark O. Madsen bliver måske ikke klar til OL, efter han sidste år fik hjernerystelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Til det store internationale brydestævne Thor Masters lørdag manglede der en af de helt store bryderprofiler: Mark O. Madsen fra Nykøbing Falster.

Han er et af Danmarks OL-håb, men han døjer fortsat med en hjernerystelse, som han fik sidste år. Det vækker bekymring hos landstræneren. Han er bange for, at det vil ødelægge Mark O. Madsens forberedelse til OL.

- Det er vi selvfølgelig meget bekymrede for. Vi håber, at han kan være klar om ikke så længe, siger Szymon Kogut, der er landstræner.

Den 31-årige bryder fra Nykøbing Falster vandt VM-sølv tilbage i september måned, hvilket sikrede ham adgang til OL i Rio til sommer. Men det mål blev sat på en gevaldig prøve, da han i november fik hjernerystelse under en brydekamp.

Den døjer han fortsat med, og det frustrerer ham op til den store drøm om en OL medalje.

Mark O Madsen må kun træne til hovedpinen dukker op, og han må sandsynligvis droppe EM i marts. Nu håber landstræneren at vigtige forberedelser til OL ikke bliver nødt til at skulle udsættes. 


Nyhedsoverblik