Stjernestund på dansegulvet: Dans giver demente livsglæde

En række plejehjem, bl. a. Skovvejen i Nr. Alslev arrangerer erindringsdans for demente beboere, og det giver livslyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

89-årige Knud Kristensen (billedet) er een af de mange, der har haft dans på skemaet lige siden januar, og forleden var han så til afdansningsbal på det lokale plejecenter.

- Og det er rigtig godt, forklarede han TV Øst i en pause mellem dansene.

Dans og musik vækker minder

Det er frivillighedsvært i Guldborgsund, Anne Kristiansen, der har været med til at indføre erindringsdans på en række plejecentre i Guldborgsund kommune, og hun kalder det en succes.

- Når man er ramt af demens, så svigter hukommelsen. Men lytter man til musik, så aktiverer man følelserne, og så kommer minderne frem, siger Anne Kristiansen, der selv var aktiv på dansegulvet ved afdansningsballet på Skovvejen.

Det er Alzheimerforeningen, der har været med til at udbrede erindringsdans på plejecentrene, og det går rigtig godt.

I dag er der erindringsdans på langt over 200 plejehjem landet over. 

Læs også
Pias mor er dement: Det letter at dele tankerne med andre
Læs også
Pias mor er dement: Det letter at dele tankerne med andre

Nyhedsoverblik