Stjal cigaretter for 15.000 kroner – en gerningsmand er stadig på fri fod

To tyve blev fredag anholdt for at stjæle store mængder cigaretter fra en butik i Sakskøbing og forsøge på noget tilsvarende i Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved hjælp af en afledningsmanøvre lykkedes det fredag aften tre gerningsmænd at slippe af sted med cigaretter til en værdi af 15.000 kroner fra en dagligvarebutik i Sakskøbing. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Det foregik på den måde, at den ene gerningsmand tog kontakt til de ansatte for at få dem væk fra kassen, hvorefter de to andre stak afsted med de mange cigaretter i en kasse. 

quote Vi eftersætter en bil, som forsvinder fra patruljen. Man trækker sig, fordi den kører så voldsomt væk derfra

Peter F. Hvidberg, efterforskningsleder

Patrulje opdagede gerningsmand

Senere samme aften skete noget tilsvarende i en dagligvarebutik næsten 80 kilometer nordpå i Haslev. Mens den ene gik ind i butikken for at aflede de ansatte, sneg en anden sig ud i baglokalet og åbnede bagdøren for den tredje gerningsmand. 

Rambuktyveri cykelhandler
Læs også
Varevogn bragede ind i facaden - cykelhandler udsat for rambuktyveri
Rambuktyveri cykelhandler
Læs også
Varevogn bragede ind i facaden - cykelhandler udsat for rambuktyveri

Den tredje blev dog spottet af politiet på patrulje, og kort tid efter var to af de tre gerningsmænd anholdt. Det lykkedes dog en af dem at køre fra stedet.

- Vi eftersætter en bil, som forsvinder fra patruljen. Man trækker sig, fordi den kører så voldsomt væk derfra. Men vi anholdte jo to og har også på baggrund af vidneforklaringer og videoovervågning et godt bud på, hvem ham, vi mangler, er, siger efterforskningsleder Peter F. Hvidberg fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Havde blåt mundbind på

Den sidste gerningsmand er altså fortsat på fri fod.

Signalement af gerningsmand

  • Mand
  • Ikke-etnisk dansk af udseende
  • Cirka 180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført grøn hætte trøje, sorte bukser og sko med hvide såler
  • Bar en sort cap (kasket, red.) og havde blåt mundbind på

Signalementet af de tre gerningsmænd var meget lig gerningsmændene til tyveriet i Sakskøbing, ligesom politiet ved en ransagning af en bil fandt tyvekoster, der stemte overens med det, der blev stjålet i Sakskøbing.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4. 


Nyhedsoverblik