Flere social- og sundhedsarbejdere udsættes for vold eller trusler, når de forsøger at passe deres arbejde.
En af dem, der har oplevet det, er Susanne, der arbejder i hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune. Hun fik slået sine briller af, da hun for nylig aflagde besøg hos en dement borger.
- Han skulle have skiftet ble, fordi han havde haft dårlig mave i nogle dage, og så bliver han sur og aggressiv på os. Grundet den korte tid, vi har, kom vi måske til at træde over hans grænser. Han slog ud efter mig, og mine briller strøg igennem lokalet.
Artiklen fortsætter under videoen.
Vold og trusler mod sosu-personale er steget
Det er ikke første gang, at Susanne oplever at blive langet ud efter.
Jeg har også en gang været ude for en arbejdsskade, hvor jeg fik én på hovedet af en dement
- Jeg har også en gang været ude for en arbejdsskade, hvor jeg fik én på hovedet af en dement. Det er det, der sker i vores job. Tiden er alfa og omega. Det er vigtigt, at vi har tid til det, vi skal, siger hun.
Susanne er heller ikke den eneste. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at vold og trusler om vold på bare et enkelt år er steget med hele 13 procent. Tallene dækker over social- og sundhedsarbejde i psykiatrien, på hospitaler og plejehjem og så i hjemmeplejen.
Blev låst inde hos dement borger
Lone har arbejdet i hjemmeplejen i 17,5 år. Som alle udekørende i hjemmeplejen anvender Lone kun sit fornavn i sit arbejde. Det er for at sikre, at hun ikke kan blive opsøgt.
For nogle måneder siden var hun udsat for en ubehagelig episode, da hun skulle på hjemmebesøg hos en borger.
Borgeren havde noget medicin liggende fra dagen i forvejen, så Lone ville ikke udlevere ny medicin til ham, for så ville han få for meget. Lone tilkaldte en kollega, der var enig i, at han ikke skulle have medicin.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Han bliver så gal og går hen og låser sin dør og sætter sig foran den og siger, at vi kommer ikke ud, før han har fået udleveret sin medicin.
Det ender med, at Lone udleverer medicinen til borgeren, og så kan de komme ud.
- Jeg har det ikke så godt. Jeg tænker bare på, at jeg skal ud af den lejlighed sammen med min kollega, fortæller hun.
Flere demente borgere og mindre tid
Susanne startede som sygehjælper i 1986 og har også arbejdet på demenscenter i mange år. Hun oplever, at der er blevet mindre tid til at udføre arbejdet.
- Vi har vores visiteringer, og dem skal vi mange gange holde. Vi har 10 minutter til et toiletbesøg, og det er uanset hvordan, det er. Selvfølgelig har vi mindre tid. Vi bliver mere og mere pressede i vores hverdag, siger hun.
Fagforeningen FOA mener også, at personalet har for lidt tid til at udføre deres arbejde ordentligt.
Vi har i mange år har haft et pres på sektoren, så der er ikke den tid eller den omsorg, der er nødvendig, når man har med demente eller psykisk syge at gøre
- Vi har i mange år har haft et pres på sektoren, så der er ikke den tid eller den omsorg, der er nødvendig, når man har med demente eller psykisk syge at gøre for at forebygge, at der sker de her ting, siger Charlotte Bredahl, der er arbejdsmarkedskonsulent hos FOA.
Og der er især nogle borgere, som kræver mere tid, mener hjemmehjælper Susanne.
- Det er, når vi kommer ud til de her meget, meget demente borgere. Men vi får flere og flere demente, og vi får mindre tid til besøgende. Det er heller ikke alle, der er lige uddannede til at håndtere problematikkerne. Det drejer sig om tillid og tålmodighed, siger Susanne.
Blandede borgergruppe og fokus på at anmelde skader
Ifølge FOA, der organiserer langt de fleste af landets social- og sundhedsarbejdere, skyldes stigningen i vold også, at der er en større opmærksomhed på at anmelde episoder med vold.
Det bekræfter Susanne Thomsen. Hun er fællestillidsrepræsentant for de knapt 400 FOA-organiserede i hjemmeplejen i Guldborgsund.
Der er vores demente borgere, der reagerer med en voldsom adfærd. Vi får flere demente, fordi vi bliver ældre. Der er flere demente i eget hjem, end vi har set tidligere
- Vi er blevet mere opmærksomme på at anmelde det i forhold til erstatning. Men det sker også oftere. Det er en generel tendens i samfundet. Vi er frontpersonale og dem, der modtager, når nogle er frustreret over noget, siger Susanne Thomsen.
Ifølge hende kommer truslerne fra tre forskellige grupper:
- Der er vores demente borgere, der reagerer med en voldsom adfærd. Vi får flere demente, fordi vi bliver ældre. Der er flere demente i eget hjem, end vi har set tidligere, siger hun.
- Den anden gruppe er vores psykiske borgere, der er mere i hjemmeplejen, end de var for nogle år siden. Hvis de har oplevet noget, de er utilfredse med, så reagerer de. Man tager vare på de psykiske borgere på en anden måde, end man gjorde førhen, mener hun.
Og den tredje grupper de pårørende:
- På hjemmeplejeområdet er det mere legalt, at pårørende skælder frontpersonalet ud.
Teams af specialister skal fremover håndtere de demente
Den blandede borgergruppe, som hjemmeplejen kommer ud til, gør, at hjemmeplejen i Guldborgsund fremover vil tilrettelægge sit arbejde anderledes.
- Vi arbejder lige nu på, at der i alle teams skal være nogle specialister, som har en særlig viden inden for demente, inden for borgere med frontallapsskader, også de borgere, der ligger i grænselandet mellem socialpsykiatrien og hjemmeplejen, siger Susanne Thomsen.
- Nogle specialister, der har nogle særlige kompetencer og måske også en særlig interesse i den type borgere. Og det, håber vi, kan være med til at forebygge de episoder som måske ofte opstår på grund af nogle misforståelser borgeren og personalet imellem.