Station 2-efterlysning gav bonus for politiet

En efterlysning i Station 2 resulterede i, at politiet blev kontaktet af både vidner og mistænkte i en sag om et bowlingcenter-indbrud i Marielyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er nu et skridt videre i efterforskningen af et indbrud i bowlingcentret Super Bowling i Marielyst, der blev begået natten til den 10. september.

Det sker, efter at Station 2 torsdag aften efterlyste vidner og viste billeder af 2 personer, hvis signalement passede til de formodede gerningsmænd.

Da udsendelsen var slut, modtog politiet i alt 8 henvendelser, hvoraf 2 af dem var fra mændene på overvågningsbillederne.

Var på stedet

Begge mænd – der har bopæl i henholdsvis København og Nordsjælland – oplyste samstemmende til politiet, at de var på stedet, men de nægtede at have noget med indbruddet at gøre.

De øvrige 6 henvendelser havde mere generel karakter.

Politiet vil nu afhøre de 2 mænd og få bekræftet deres alibi på gerningstidspunktet.


Nyhedsoverblik