Stærekassen på Gaabensevej i Nykøbing F. er sat op

Politiet skal nu teste fartmåleren, der er klar til at fotografere fartsyndere fra efteråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indtil videre ser den ikke ud af meget - politiets ATK-måler, bedre kendt som en stærekasse - som den står der på Gaabensevej i Nykøbing Falster.

Den er stadig pakket ind i sort plastik og skal først igennem en række test, før den kan tage billeder af bilister, der kører for stærkt.

Politiet regner med at stærekassen bliver taget i brug i løbet af efteråret. Strækningen har en fartgrænse på 60 km/t.

Udvalgte strækninger

Sidste år valgte Vejdirektoratet sammen med Rigspolitiet en række strækninger, hvor der skal være permanent fartkontrol.

Strækningerne blev valgt ud ved at kigge på antallet af ulykker, og på om fart var årsag til ulykkerne.

Her i regionen kommer der udover på Gaabensevej også en stærekasse op på Slagelse Landevej ved Rosted.

I hele landet sætter politiet 20 stærekasser op på 11 forskellige vejstrækninger. På nogle strækninger kommer der stærekasse i begge retninger.

- Hvis det viser sig, at disse stærekasser samlet set har den ønskede effekt, kan vi skalere pilotprojektet op og omdanne endnu flere fotovogne til stærekasser, sagde Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister, da beslutningen blev truffet i en pressemeddelelse. 

Stærekasse
Læs også
Nye stærekasser på vej: Her skal de stå
Stærekasse
Læs også
Nye stærekasser på vej: Her skal de stå

Nyhedsoverblik