Sprøjteproducent fyrer 86 (Video)

Virksomheden Hardi i Nørre Alslev i ny fyringsrunde. Under en måned efter 74 blev afskediget må sprøjteproducenten fyre igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I starten af februar røg der 74 - denne gang skal 86 fyres på sprøjteproducenten Hardi International A/S i Nørre Alslev.

- Det er ærgerligt. Vi er selvfølgelig meget kede af det, men vi kan jo nok ikke undgå det, siger medarbejder Charlotte Pedersen.

TV2 ØST har besøgt Hardi. Se video med interviews herunder:
[video:flv:090303_hardi.flv]

Det er finanskrisen og annullerede ordrer, der tvinger sprøjtevirksomheden til igen at fyre medarbejdere.

- Vi kan ikke se lyset for enden af tunnelen, som det er lige nu. Vi er nødt til at reagere på meget kort horisont. Derfor er vi desværre nødt til at tage det skridt og igen fyre alt for mange medarbejdere, siger fabrikschef Preben Kristensen, Hardi International A/S.

I morgen får medarbejderne besked på, hvem der skal stoppe, og hvem der kan blive. Afskedigelserne skal ske gradvist hen over de kommende måneder.


Nyhedsoverblik