Splid i grundejerforening - vil sende ekstraregning til ejere af kæmpesommerhuse

Sommerhusene møder stor lokal modstand, men blev senest i april fredet fra nedrivning af byrådet. Uenighederne fortsætter nu i grundejerforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Balladen om de ti store såkaldte pool-sommerhuse i Marielyst Ferieby blev lørdag tilskrevet endnu et kapitel.

For står det til et flertal af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen i Marielyst Grundejerforening, så skal ejerne af de nye store sommerhuse betale mere til grundejerforeningen end de øvrige sommerhusejere.

Det sker helt konkret ved, at ejerforeningens udgifter fremover fordeles per kvadratmeter sommerhus, hvor det tidligere var ens for alle huse uanset størrelse. Det betyder, at ejerne af de største pool-sommerhuse står overfor at skulle betale 3,5 gange mere, end ejerne af de eksisterende 70-kvadratmeter sommerhuse – som udgør hovedparten af ejerforeningens medlemmer.

quote De gamle medlemmer har jo et flertal, som de kan trumfe alt igennem med

Torben Skab, sommerhusejer

Formand for grundejerforeningen Marielyst Ferieby, Tina Charlotte Koeffoed, fortæller til TV2 ØST, at vedtægtsændringerne har været længe undervejs:

- Vi har været nødt til at tilpasse vores vedtægter til den nye virkelighed i forhold til det nye byggeri. Fra starten var det planen, at der skulle bygges 28 små sommerhuse, svarende til nogenlunde til de eksisterende, som lettere kunne indeholdes i vedtægterne. Men nu står vi med ti sommerhuse på op til 250 kvadratmeter.

Ifølge formanden har både Guldborgsund Kommune og bygherren Skanlux "nikket til", at en ændring af fordelingsnøglen for udgifterne i ejerforeningen var nødvendig.

- Og Skanlux lovede loyalt at informere deres ejere om det, så de var klar over det, siger Tina Charlotte Koeffoed og tilføjer:

- Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at bygherre ikke har informeret de nye ejere om den her problematik.

Flertal imod sig

Foreningen tæller 145 grundejere, hvoraf de ti er de store pool-sommerhuse og resten huse på omkring 70 kvadratmeter.

- Vi gør det samme, som man vil gøre i enhver anden ejerforening, påpeger Tina Charlotte Koeffoed og tilføjer:

- For det første er det færre huse, der dækker et større areal, end hvis man havde ladet 28 huse opføre. Derudover er det huse med måske 30 gæster, som til enhver tid slider mere på veje og alt mulig andet, end hvis det var et hus med fem gæster. Så det er bare en rimeligheds-model.

Vedtægterne vil først træde endeligt i kraft, når de er vedtaget med to-tredjedels stemmeflertal på en ekstraordinær generalforsamling.

Læs også
Enigt byråd skrinlægger borgmesterens valgløfte endegyldigt
Læs også
Enigt byråd skrinlægger borgmesterens valgløfte endegyldigt

Ejerne af de store sommerhuse vil ikke få mere at skulle sige på generalforsamlingen i form af eksempelvis flere stemmer, selvom de nu står til at skulle betale mere, oplyser formanden.

Torben Skab ejer et af de store sommerhuse – som han selv betegner som et "familiesommerhus", der typisk lejes ud til flere generationer ad gangen.

Han var med til generalforsamlingen og er med egne ord "ikke tilfreds med det resultat, som generalforsamlingen nåede frem til":

- De gamle medlemmer har jo et flertal, som de kan trumfe alt igennem med, siger han og tilføjer:

- Det bliver man nødt til at slå bremserne i over for – for hvad bliver så det næste?

Torben Skab ejer et af de store sommerhuse, og han er klar til at hyre en advokat, hvis ikke man finder en løsning i grundejerforeningen.
Torben Skab ejer et af de store sommerhuse, og han er klar til at hyre en advokat, hvis ikke man finder en løsning i grundejerforeningen. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Torben Skab anfægter blandt andet den fordelingsnøgle, som der er lagt op til – ligesom han savner at se dokumentation for den aftale, som ejerforeningen skal have indgået med Skanlux.

- Selvfølgelig skal vi betale for det, vi bruger. Det er der ingen af os, som er uenige i. Men det, vi skal bidrage til, er vedligehold af det udvendige areal, hvor vi har cirka otte procent – men nu står vi til at skal betale for 25 procent – det er ikke rimeligt, siger han og tilføjer:

- Hvis det er rigtigt, at der ligger nogle aftaler, så vil vi da gerne se en kopi. Men det er de (grundejerforeningens bestyrelse, red.) ikke kommet frem med.

Læs også
Borgmester beskyldes for løftebrud - omstridte sommerhuse kan alligevel ikke rives ned
Læs også
Borgmester beskyldes for løftebrud - omstridte sommerhuse kan alligevel ikke rives ned

Sommerhusejeren lader samtidig forstå, at man ikke er bleg for at gå rettens vej:

- Vi er meget villige til at finde en forhandlingsløsning. Vi synes ikke, pengene skal bruges til en advokat. Dem vil vi hellere bruge på noget til fælles gavn.


Nyhedsoverblik