Søges: Entreprenører til nyt fængsel på Falster

Kriminalforsorgen har netop udbudt størsteparten af det store byggeri i en række stor- og fagentrepriser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så er det ved at være opover for de entreprenører, byggefirmaer og installatører, der vil være med til at opføre det ny statsfængsel på Nordfalster.

Kriminalforsorgen har netop udbudt størsteparten af det store byggeri i en række stor- og fagentrepriser, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Lokale firmaer kan også søge

En del af entrepriserne har en størrelse, så man i Kriminalforsorgens Anlægsenhed forventer, at også lokale entreprenører kan byde med.

De nye udbud af i alt 13 entrepriser sker efter en beskæring og justering af det hidtidige projekt og efter, at de i første omgang seks stor-entrepriser er ændret til i alt 15 stor- eller fagentrepriser.

Baggrunden er, at bygherren sidste forår valgte at annullere den igangværende licitation, da de billigste tilbud samlet overskred budgetterne med mere end 25 procent.

Siden er projektet gennemgået, justeret og beskåret og altså opdelt i flere entrepriser.

Med ændringerne håber Kriminalforsorgen, at man bliver i stand til at holde sig inden for den milliard kroner, som Folketinget har godkendt til det ny statsfængsel.


Nyhedsoverblik