Sød musik i pladebutik - ægtepar har succes med at lange plader over disken

Nørre Alslev er muligvis ikke verdens største by. Men i pladebutikken er der stjerner fra hele verden, og folk besøger butikken langvejs fra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det her handler ikke om streamingtjenester som Spotify og podcast. Det handler om musik, man kan føle mellem fingrene og høre med hjertet.

Noams er en musikforretning i Nørre Alslev, som er i en rivende udvikling og har et stort udvalg af Vinyler, CD'er, DVD'er og Blu-Ray film. Og selvom de har en webshop, så er det altså butikken, som folk besøger.

quote Nogle samler på frimærker, nogle går i swingerklub. Vi tænkte, vi laver en pladebutik

Rasmus Ramussen, ejer af noams.dk

- Nogle samler på frimærker, nogle går i swingerklub. Vi tænkte, vi laver en pladebutik, siger Rasmus Ramussen, der har pladebutikken noams.dk.

Stort udvalg

Selvom det er en lille lokal landsby, så er det ikke ensbetydende med, at de store stjerner holder sig væk. Her kan man få alt fra Six Pistols, The Beatles, Rolling Stones, The Doors, Prince og Bruce Springsteen.

- Vi er jo bare tosset i hovedet. Vi startede lidt med nogle cd’er og dvd’er. Da alle de andre holdt op med at sælge eller gik konkurs, tænkte vi, at skulle da have vinyl med igen, siger ejer Rasmus Rasmussen.

 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Priserne varierer en del.

- De kan huske fra 120 kroner og op til mange hundrede kroner, hvis det er sådan nogle specialtryk.

Udbuddet er hurtigt blevet større. I pladebutikken findes der i dag op til 1500-2000 forskellige plader.

- Nu er vi ved at have så bredt et udvalg, at det kan vi godt være bekendt i sådan en lille flække her.

Den fysiske butik er mere populær end webshop

Enhver pladebutik med respekt for sig selv har selvfølgelig også en webshop.

quote Vi har mange kunder, der bruger vores hjemmeside til oplysning, men så kommer de herned og køber

Mie Rasmussen, ejer af noams.dk

- Vi kører både som fysisk butik her i Nørre Alslev, men så har vi også en webshop. Vi har rigtig mange kunder, der bruger vores hjemmeside til oplysninger, men så vil de heller komme herned og købe det her os, siger Mie Rasmussen.

Både Mie Rasmussen og Rasmus Rasmussen arbejder begge to ved siden af, samtidig med de driver pladeforretningen.
Både Mie Rasmussen og Rasmus Rasmussen arbejder begge to ved siden af, samtidig med de driver pladeforretningen. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Det er den fysiske butik, der trækker, og det er der en særlig grund til:

- Nu skal vi jo passe på, hvad vi siger, så folk ikke vil komme herind og købe brugte biler, men hvis folk kommer herind og mangler en tosset del, der noget i retningen af det, vi sælger, så bestiller vi det også hjem, siger Rasmus Rasmussen.

Sex Pistols er en af de mange bands, man kan finde i mængden i pladebutikken.
Sex Pistols er en af de mange bands, man kan finde i mængden i pladebutikken. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

quote Han får noget hjem, som man ikke kan skaffe andre steder

Per Larsen fra Stubbekøbing

I butikken er der da også begejstring af spore hos kunderne.

- Det er rimelig hyggeligt, for der er nogle gode ting, og han får noget hjem, som man ikke kan skaffe andre steder, siger Per Larsen fra Stubbekøbing.

Begge arbejder ved siden af

Men cd’er, LP’er og dvd’er er ikke en guldgrube.

- Der kan være regnvejrsdage, og der kommer der næsten ingen. Nogle gange kan vi have en tre-fire stykker på samme tid, siger Rasmus Rasmussen.

På hylderne er der plader fra Six Pistols, The Beatles, Rolling Stones, The Doors, Prince og Bruce Springsteen.
På hylderne er der plader fra Six Pistols, The Beatles, Rolling Stones, The Doors, Prince og Bruce Springsteen. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Vi arbejder begge to ved siden af, siger Mie Rasmussen.

- Så hvis man også kan sælge lidt over nettet, og have folk, der kommer langvejs fra, fordi vi er de eneste, der sælger den her slags vare fysisk, så går det nok i den sidste ende, siger Rasmus Rasmussen.

 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Indkøber specielle udgivelser

Nøglen til succes er ifølge ægteparret at købe rigtig hjem og ikke mindst at købe det rigtige antal.

quote Bølgerne kan godt gå højt engang imellem, når den ene laver en fejl, der går ud over den anden

Rasmus Ramussen, ejer af noams.dk

- Der er jeg nok mere tilbøjelig til at passe lidt på, hvor Rasmus nogle gange siger, at det her er nogle specielle udgivelser. Dem skal vi have hjem. Og måske lidt flere, end jeg har nerver til, siger Mie Rasmussen.

- Så længe det sælger, så siger hun, det er godt taget hjem. Men hvis ikke det bliver solgt, så får man en skideballe. Bølgerne kan godt gå højt engang imellem, når den ene laver en fejl, der går ud over den anden. Men vi hygger os, siger Rasmus Rasmussen.


Nyhedsoverblik