Snart begynder det omfattende arbejde: Tog lammet i 10 uger

Fredag aften begynder Banedanmark med 10 ugers gennemgribende ombygning af strækningen mellem Orehoved og Rødby. Det betyder bus i stedet for tog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pendler du mellem Orehoved og Rødby, kan du se frem til 10 uger med busser frem for tog.

Det skyldes, at Banedanmark fredag aften begynder på en gennemgribende ombygning af netop den strækning. Det skyldes, at man er i gang med at opgradere Ringsted-Femern Banen.

- Som led i opgraderingen af hele Ringsted-Femern Banen skal vi nu i gang med en omfattende opgradering og renovering af eksisterende sporbærende broer på strækningen mellem Orehoved og Rødby Færge, siger Klaus S. Jørgensen, projektdirektør i Banedanmark, i en pressemeddelelse.

- Nogle broer skiftes helt ud, andre skal udvides for at gøre plads til et ekstra spor og resten skal renoveres. I alt arbejder vi på ca. 20 broer på hele strækningen.

Her er der lukket for trafik: 

Opgradering af Eskilstrup Station

Derudover sker der også en stor ombygning af Eskilstrup Station på Nordfalster. Nye perroner, ny gangbro, ny elevator og støjskærme er blandt de ting, der tilføjes.

Men det betyder også, at det ikke er muligt at køre tog, imens arbejdet står på, lyder det fra Banedanmark.

- Vi har planlagt arbejdet således, at vi har en robust og realistisk tidsplan, så vi ikke behøver at genere passagererne mere end højst nødvendigt. Men det er nødvendige anlægsarbejder, vi skal udføre nu, som forberedelse til opgraderingen af jernbanen. Vi har stor forståelse for, at det kan være en drøj omgang, når banen er lukket i ti uger, men når vi er helt færdige med at arbejde på strækningen, vil der være mulighed for at køre flere tog og kortere rejsetider, lyder det fra Klaus S. Jørgensen.

Banedanmark opfordrer passagerer til at tjekke Rejseplanen, inden man skal rejse.

Det skal der ske: