Slange fundet i bed

En 1 meter lang kornsnog er fundet i et bed ved Sakskøbing Boligselskab. Slangen er orange og brun.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En slange er fundet i Sakskøbing. Politiet vil gerne høre fra folk, der ved noget om slangen. De kan kontaktes på telefon 114.


Indtil videre har politiet tilkaldt hjælp udefra.


- Vi har kontaktet dyrenes beskyttelse, som vil kigge på det, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Slangen blev tidligere på dagen afhentet af Falck og kørt til Guldborgsund Dyrehospital.


- Den er meget medtaget og har sår i munden. Vi har givet den noget væske og varme, men det er ikke sikkert, at den overlever, siger Sofie Munk Hansen, der er dyresygeplejerske på Guldborgsund Dyrehospital.


Guldborgsund Dyrehospital har sendt slangen videre til Krokodille Zoo i Eskilstrup. Her er ejer Rene Hedegaard ikke i tvivl om, at slangen kommer fra fangeskab.


- Den stammer helt sikkert fra fangeskab, for en kornsnog lever i Florida, siger Rene Hedegaard.


Nyhedsoverblik