Skunklaboratorium afsløret ved Nørre Alslev

Et ualmindeligt stort elforbrug fik politiet på sporet af et drivhus fyldt med hampplanter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et tårnhøjt elforbrug skyldes sjældent, at man bruger almindelige husholdningsmaskiner ualmindeligt meget.

Derfor bliver politiet mistænksomme, når de bliver bevidste om en ejendom, men et ekstremt højt elforbrug.

Det var netop sådan et ualmindeligt højt elforbrug fra en ejendom, der i går førte til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne lukke et skunklaboratorium uden for Nørre Alslev.

Elforbruget gav dem simpelthen en begrundet mistanke.

Da politiet ankom til adressen ved Nørre Alslev, fandt de et væksthus med 149 hampplanter.

40-årig mand anholdt

Væksthuset var udstyret med varmelamper og ventilation, og det var disses elforbrug, politiet havde opfanget.

En 40-årig mand, der bor i huset, blev anholdt, og politiet høstede planterne og pillede hans udstyr ned.

Desuden sigtede de en 40-årig kvinde, som også er beboer i huset.

Manden blev afhørt onsdag eftermiddag og løsladt igen. 


Nyhedsoverblik