Skole fejrer matematisk formel

Den matematiske formel "pi", fejres hvert år rundt om i verden. Sophieskolen i Nykøbing Falster har nu taget traditionen til sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis man dividerer et æbles diameter op i æblets omkreds, får man tallet 3,14 og en masse flere decimaler, hvis man er meget nøjeregnende. 

Men vil man vide mere om, hvad Arkimedes's konstant er for en størrelse, kan man spørge Sophieskolens 9C.

De fejrede tirsdag for andet år i træk den gamle formel med bagning af tærter med pi-tegn på efter amerikansk forbillede.

quote Det er meget vigtigt at sætte focus på de her historiske begivenheder

Yasmin El Youssef

Det er ikke matematik på den firkantede måde, men klassens lærer Bo Gunthel er tilfreds med sine elevers indsats.

- Det er dejligt med nogle engagerede elever, der vil være med til at fejre pi-dag, siger Bo Gunthel til TV ØST.

Pi-snak og pi-lege 

Sidste år blev pi-dagen fejret med pi-snak og tal-lege, inspireret af klassens unge matematik-lys, Yasmin El Youssef. I år stod hun også forrest i fejringen af den gamle matematiske formel.

- Det er meget vigtigt at sætte focus på de her historiske begivenheder, sådan at vi værdsætter pi for, hvad det er, siger Yasmin El Youssef.

Pi-fejringen på Sophieskolen sluttede med mere almindelige matematiklektioner efter at have spist kage og leget pi-quiz.

Se mere om pi og matematik på Yasmin El Youssef hjemmeside: www.matematik-fabrikken.dk


Nyhedsoverblik