¨

Skat på razzia i Marielyst

Foto: TV ØST

14 restauranter og spisesteder i Marielyst på Falster fik besøg af Skat i sidste uge. Flere af virksomhederne havde problemer med ansatte på overførselsindkomst eller mangelfulde regnskaber.

Inden det store sommer-rykind i Marielyst på Falster har Skats medarbejdere været på jagt efter restauranter og spisesteder, der ikke overholder reglerne.

Razziaen foregik i sidste uge, da Skat og flere andre aktører besøgte 14 spisesteder. Hos flere af dem blev der opdaget snyd.

- Det var den sædvanlige oplevelse, som vi møder år efter år. Problemer med registrering af de ansatte, hvoraf fire var på overførselsindkomst, mangelfulde lønregnskaber, og en enkelt manglende registrering i næringsbasen, fortæller fuldmægtig Pia Knigge fra Skat. 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App