Skæbnedag for landbrugsskole

Mandag bliver det afgjort om Danmarks ældste landbrugsskole overlever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bestyrelsen i fonden, der ejer bygningerne, hvor Næsgaard Agerbrugskole holder til, mødes i morgen for at tage endelig stilling til, om skolen kan fortsætte, eller om den skal lukke.Det fortæller Landbrugsavisen.

 

I juni kom det frem, at Næsgaard skulle lukke, fordi der ikke var penge nok i kassen til at betale leje for de klassiske bygninger nær Stubbekøbing.

 

Bygningerne på den traditionsrige landbrugsskole er ejet af  fonden Det Classenske Fideicommis, og den er blevet præsenteret for en redningsplan.

 

- Vi har haft en snak med formanden for Fideicommiset, hvor vi foreslår en anden løsning, som ikke er så kostbar, siger Henrik Høegh, der er bestyrelsesformand på uddannelsesinstitutionen CEUS, som Næsgaard Agerbrugsskole er en afdeling af.

 

Henrik Høegh ønsker på nuværende tidspunkt ikke at afsløre, hvad det er med den nye løsning, som gør den mindre kostbar.

 

Fondens bestyrelse mødes i morgen og tager stilling til forslaget, fortæller avisen. 


Nyhedsoverblik