Ifølge en undersøgelse fra Postdanmark skriver 71 % af sjællænderne postkort hjem fra deres ferier. 77 procent siger, at de fortrækker at få et postkort frem for feriehilsner via mail og sms.
Det er ellers ikke længe siden at frimærkeprisen steg til otte kroner per postkort. Men det har ikke afholdt køberne fra at sende et kort hjem. Heller ikke hos Jacks kiosk i Marielyst.
- De skal bare have den hilsen sendt, og jeg har ikke mærket noget fald i salget af postkort de sidste par år, tværtimod, siger kioskindehaver, Birte Gammel.
De postkortkøbere vi mødte i Marielyst idag havde en mobiltelefon på sig, men sendte alligevel et personligt kort i stedet for en sms eller en mms.