Sindslidende blæst op som farlige

Det har skabt røre blandt en række pårørende til sindslidende, at et byrådsmedlem kaldte de sindslidende for farlige og overdrev antallet af deres domme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række pårørende til sindslidende i Nykøbing Falster er oprørte over, at et byrådsmedlem forleden udtalte, at deres kære er farlige.

Det skriver folketidende.dk.

Arne Jensen, der er løsgænger i Guldborgsund Kommunes byråd, advarede på det seneste byrådsmøde om, at man risikerede, at der opstod skoleskyderier som dem i USA, hvis man lagde den nye folkeskole ved siden af Vestenborgcentret.

Folkeskoleelever vil stresse

Ved siden af den kommende folkeskole ligger Boligerne for sindslidende, og Arne Jensen bedyrede, at samtlige 16 havde behandlingsdomme på straffeattesten. Arne Jensen mente, at aktiviteten fra en ny skole ville stresse de sindsledende så meget, at det ville komme til at give uro.

Den udmelding fik flere pårørende til at reagere, og på den baggrund undersøgte Bent Jørgensen, der er formand for kommunens seniorudvalg, sagen. Han kom frem til en noget anderledes melding.

Kun 2 med behandlingsdomme

For det første er der ikke 16, men 18 beboere i Boligerne, og for det andet viste de sig ikke at være helt så farlige, som Arne Jensens advarsler påpegede.

Blot 2 af beboerne har behandlingsdomme bag sig.


Nyhedsoverblik