Sigtet giftmorder fortsat i varetægt

Den 52-årige kvinde fra Gedser, der er sigtet for flere drab og drabsforsøg, har frivilligt accepteret, at hendes varetægtsfængsling forlænges.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kvinden er sigtet for at have udført giftmord på både sin daværende mand, sin svigermor samt en lejer.

Vicepolitiinspektør ved Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, Søren Ravn Nielsen, fortæller, at efterforskningen forventes færdig i slutningen af august.

- Derefter er det op til anklagemyndigheden at finde ud af, i hvilket omfang der skal rejses tiltale, siger Søren Ravn Nielsen til TV2 ØST.