Serber fængslet - skjulte 100.000 piller i kuffert

Over 105.000 piller forsøgte en serbisk mand at indsmugle. Nu skal han i fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en noget frustrerende bustur, da en hel bus fra selskabet Flixbus den 11. februar blev tilbageholdt i flere timer ved Nørre Alslev på Falster. Først dagen efter kunne politiet løfte sløret for, at tilbageholdelsen skete efter fund af stærk, receptpligtig medicin i en kuffert.

quote Det kan volde utrolig meget skade, hvis 105.000 piller bliver solgt til misbrugere på gaden

Skipper Pelle Falsled, specialanklager

Det var dog medicin i mængder, der mildt sagt ikke kun dækker eget forbrug. En 49-årig serbisk mand er nemlig i dag blevet dømt skyldig i at have indsmuglet intet mindre end 105.000 piller af forskellige mærker, hvoraf flere var stærke, psykofarmiske lægemidler.

Den dømte har siden varetægtsfængslingen i februar nægtet sig skyldig, men valgte alligevel at acceptere dommen på 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel samt indrejseforbud i 12 år.

Flixbus
Læs også
Mistænkelige genstande: Derfor blev bus tilbageholdt i timevis
Flixbus
Læs også
Mistænkelige genstande: Derfor blev bus tilbageholdt i timevis

I retten var det ikke muligt at få klarlagt, hvor de mange tusinde piller skulle hen, men specialanklager Skipper Pelle Falsled er tilfreds med dommen.

- Den dømte har forklaret i retten, at der skulle være en person i København, der skulle overtage kufferten med piller, men slutdestionationen har været svær at komme til bunds i, siger han.

Kunne gøre stor skade på misbrugere

Anklageren er dog ikke i tvivl om, hvad formålet med indsmuglingen har været.

- Det er piller, man ville have brugt på linje med andre euforiserende stoffer, og derfor ville det formentlig være blevet solgt til misbrugere på gadeplan.

- Det meget voldsomme antal har været en skærpende omstændigheder. Over 100.000 piller er en potentiel risiko for rigtig, mange menneskers sundhed. Det kan volde utrolig meget skade, hvis 105.000 piller bliver solgt til misbrugere på gaden. Det er meget alvorligt,

Flixbus
Læs også
Mand er anholdt efter fund af mistænkelige genstande i bus
Flixbus
Læs også
Mand er anholdt efter fund af mistænkelige genstande i bus

Det er i udgangspunktet Lægemiddeloven, der regulerer indførsel af lægemidler i Danmark. Men fordi der er tale om stærk psykofarmaka, kommer der anden lovgivning i spil.

- Der er tale om stærke medikamenter med en euforiserende virkning, og derfor er han dømt efter straffelovens grove narkotikabestemmelse, forklarer anklager Skipper Pelle Falsled. 

Kontrollen den 11. februar blev foretaget af Udlændingekontrolafdeling Øst, som er en specialenhed i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi. Enheden har hjemme i Rødbyhavn og modarbejder grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis narkosmugling og omrejsende kriminelle grupper.


Nyhedsoverblik