Sag om kæmpesommerhuse fortsætter - skal behandles i byrådet til januar

Der er endnu ikke givet byggetilladelse til at opføre 10 kæmpestore sommerhuse i Marielyst Ferieby. Nu skal sagen behandles i byrådet til januar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Planen var, at der skulle opføres 10 nye kæmpestore sommerhuse i Marielyst Ferieby. Men nu har byggefirmaet Scanlux fremsendt et forslag, der reducerer sommhusenes oprindelige størrelse.

Blandt andet er antallet af parkeringspladser reduceret fra 50-100 biler til 25-30 biler, der kan parkeres mellem husene i området. Ligeledes er antallet af sovepladser mere end halveret fra 300 til 134 sovepladser i alt.

Mandag er punktet blevet behandlet på Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Noget af det er reduceret. Det samlede projekt er reduceret med omkring 550 kvadratmeter i forhold til det oprindelige projekt, siger Annemette S. Johnsen (SF), der er næstformand i Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget.

VIDEO: Se eller gense indslaget om beboerne i Marielyst Ferieby, som er stærkt utilfredse med udsigten til 10 kæmpesommerhuse.

 

SF og S vil have sagen i byrådet

Af beslutningen fremgår det, at et flertal har sagt ja til forslaget for den sydlige grund, imens den nordlige kræver endnu en dialog med Skanlux.

- Der var forlydender om, at der var endnu et revideret forslag på vej, men det har vi ikke set endnu, og vi kan ikke tage stilling til noget, vi ikke har set, siger næstformand Annemette S. Johnsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Scanlux har fremlagt et forslag til et reduceret projekt af de 10 kæmpestore sommerhuse for at imødekomme bekymringerne fra Grundejerforeningen og de lokale naboer.
Scanlux har fremlagt et forslag til et reduceret projekt af de 10 kæmpestore sommerhuse for at imødekomme bekymringerne fra Grundejerforeningen og de lokale naboer. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

SF og S stemte nej til det og har bedt om at få det i byrådet.

- Vi ønsker at benytte Planlovens paragraf 14, så der skal udarbejdes en ny lokalplan for området. Den gamle lokalplan er forældet og passer ikke rigtig til virkeligheden, siger Annemette S. Johnsen.

Megasommerhuse
Læs også
SF går til minister om kæmpesommerhuse: - Vi vil have det stoppet
Megasommerhuse
Læs også
SF går til minister om kæmpesommerhuse: - Vi vil have det stoppet

Hun mener, at byrådet skal diskutere, hvordan fremtiden skal se ud for Marielyst Ferieby.

- Der er behov for en ny lokalplan og en diskussion af, hvad man vil med området. Vil man passe på den kulturhistoriske værdi, det har som gammelt arbejderferiecenter skabt for arbejdernes feriefond, eller vil man noget helt andet?

Ingen byggetilladelse endnu

- I første omgang kommer diskussionen om den sydlige grund til byrådsmøde i januar, for nu er den vedtaget med flertalsbeslutning i Teknik og Miljøudvalget, siger Annemette S. Johnsen.

- Det er lidt anderledes med den nordlige grund, og der skal vi have noget konkret på, om der virkelig forelægger et revideret projekt, eller om det bare er snak.

Borgermøde i Marielyst Ferieby om kæmopesommerhuse
Læs også
Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde
Borgermøde i Marielyst Ferieby om kæmopesommerhuse
Læs også
Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde

Dermed understreger næstformanden, at sagen om de kæmpestore sommerhuse, der har vakt stor lokal bekymring, langt fra er slut endnu.

- Sagens fortsætter lidt endnu, og der er ikke givet byggetilladelse på noget endnu.

 


Nyhedsoverblik