Sæt kryds i kalenderen - Medieløbet vender tilbage til Guldborgsund

Den 4. september afholdes Medieløbet i Guldborgsund Kommune, og alle med en cykel kan deltage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom man let kunne tro det, så er Tour de France ikke det eneste cykelløb, der udfolder sig i Region Sjælland i år.

Den 4. september afholdes Medieløbet i Guldborgsund Kommune. Her kan alle, som har en cykel stående i skuret, deltage.

quote Vi håber på en cykelfest med stor opbakning

Henrik Holmer, bestyrelsesformand hos DGI Storstrømmen

- Medieløbet er med til at give en god oplevelse på cyklen, og jeg ser frem til, at deltagerne også oplever de mange smukke steder, man kommer forbi på ruterne i Guldborgsund, udtaler Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune, i en pressemeddelelse.

Deltagere kan cykle alt fra 20 kilometer til 120 kilometer. Er man til mere kuperede terræner på en mountainbike, er der også sådan en rute.

Håber på opbakning fra lokale

Hos DGI Storstrømmen er bestyrelsesformanden Henrik Holmer begejstret for endnu et år med Medieløbet i Guldborgsund Kommune.

Læs også
Tour de France påvirker trafik til flere hospitaler
Læs også
Tour de France påvirker trafik til flere hospitaler

- Som idrætsorganisation er vi optaget af, at flest mulige danskere bevæger sig i fællesskaber. Derfor er vi rigtig glade for, at medierne og Guldborgsund Kommune igen i år har valgt at afholde medieløbet og med et øget fokus på at få alle med. Vi håber på en cykelfest med stor opbakning fra de lokale borgere samt god stemning og glæden ved at cykle sammen, skriver bestyrelsesformanden i pressemeddelelsen.

DR Sjælland, TV2 ØST, Lolland-Falsters Folketidende, Sjællandske Medier og DGI Storstrømmen står sammen med Guldborgsund Kommune om cykelløbet. Sidste år deltog 350 motionscyklister.