Rumænsk bryllup i Horbelev Kirke

Lørdag blev Horbelev Kirke vært for et utraditionelt bryllup. Et rumænsk par havde nemlig lånt kirken for at få en ortodoks vielse i flotte rammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Horbelev Kirke lagde lørdag noget uortodokst rammerne til et ortodoks bryllup.

Romulus Fodor og kæresten Ramona skulle nemlig giftes efter at have boet sammen i 1,5 år i Nykøbing Falster. Og brudgommen kunne godt mærke, at nerverne var ude på tøjet. 

- Der er sommerfugle i maven kan man vel sige, siger Romulus Fodor. 

Brylluppet placeres i Horbelev, da bryllupsarrangøren Ramona Elena Såvulescu kommer fra byen. Fem rumænske familier har nemlig bosat sig i den lille by på Falster.

Og da Ramona Elena Såvulescu har god erfaring med bryllupper, tilbød hun sin hjælp.    

- De har aldrig været til rigtigt bryllup. De ved ikke hvordan og hvorledes, og hvor tingene skal være.

Så derfor har jeg arrangeret et rigtigt rumænsk bryllup, siger Ramona Elena Såvulescu, som selv deltog i ceremonien. 

Parret havde allerede været på rådhuset tidligere på for at blive borgerligt viet. Men ved den ortodokse vielse fik de udvekslet ringe, som et synligt bevis på deres kærlighed. 

 


Nyhedsoverblik