Royal Run skal få flere til at leve aktivt – men effekten udebliver i løbeklub

I Guldborgsund håber man, at Royal Run 2023 vil løfte folkesundheden. Men fik løbet egentlig flere op fra sofaen, da det blev afholdt i Næstved?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag blev det offentliggjort, at Royal Run 2023 kommer til Nykøbing Falster, og det vakte stor glæde i Guldborgsund Kommune.

- Det giver en stolthed for hele området, at der kommer kongelige og løber med os, sagde Ole K. Larsen (V), der er formand for landdistrikter, kultur- og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune, onsdag. Og han mener, at løbet er en god mulighed for at få flere til at leve aktivt.

- Det (løbet, red.) kan lokke folk til, som ellers ikke ville komme. Og vores opgave er så at fastholde dem i et aktivt liv, sagde udvalgsformanden.

Forening: - Vi har ikke fået flere medlemmer

I pinsen 2022 var Næstved vært for Royal Run. Og her var der 43 procent af deltagerne, der aldrig før havde deltaget i et motionsløb.

Men det ser ikke umiddelbart ud til, at afholdelsen af løbet har smittet af på løbeklubbernes medlemstal.

- Jeg tror ikke, der er flere, der er begyndt at løbe i Næstved Kommune på grund af Royal Run, desværre, siger Joy Sørensen, der er formand for Lundebakke Gymnastikforening i Holmegaard.

Mary til Royal Run i Aalborg
Læs også
Begejstring i Nykøbing Falster efter melding om royalt løb
Mary til Royal Run i Aalborg
Læs også
Begejstring i Nykøbing Falster efter melding om royalt løb

Hun deltog selv i Royal Run i Næstved, lige som flere andre fra foreningen.

- Det har været en stor dag, men vi har ikke fået flere medlemmer, siger hun og fortæller, at det kræver en større indsats at få folk til at melde sig ind i de lokale løbeklubber.

- Selve organiseringen af løbet har været god, det har været rigtig godt planlagt, siger hun.

- Men vi havde forventet, at kommunen ville gøre mere for at promovere de lokale løbeklubber i forbindelse med Royal Run, siger Joy Sørensen.

Flere bevæger sig i Guldborgsund

Royal Run bliver arrangeret af Bevæg dig for livet, der er et samarbejde mellem Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI.

Og spørger man formanden for DGI Storstrømmen, Henrik Holmer, så har netop Bevæg dig for livet en betydning for folkesundheden i Guldborgsund.

- Vi kan konstatere, at vi har fået flere medlemsforeninger i Guldborgsund Kommune, og at de foreninger får flere medlemmer. Det kan vi nok primært tilskrive Bevæg dig for livet, siger han.

Om Bevæg dig for livet

  • Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025. Det er målet med Bevæg dig for livet.

  • Bag Bevæg dig for livet står Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI.

  • Tilsammen investerede de 100 millioner kroner i projektet fra 2015-2018, og fondene har udvidet med 94 millioner kroner fra 2018-2021.

Kilde: www.bevaegdigforlivet.dk

Derfor er han også tilfreds med, at Royal Run nu kommer til kommunen.

- Vi er rigtig glade for, at det kommer til Nykøbing Falster, siger han.

DGI Storstrømmen dækker kommunerne Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Næstved, og det ser ikke umiddelbart ud til, at Royal Run i Næstved har haft en betydning på medlemstallet i løbeklubberne i Næstved Kommune, siger Henrik Holmer.

- Jeg tror ikke, vi kan se noget på medlemstallene, siger han.

- Men vi kan konstatere, at Royal Run får flere til at føle sig inspirerede til at deltage i et løb for første gang, siger bestyrelsesformanden.

Deltagerstatistik - Royal Run Næstved

  • 56 procent af dem, der deltog i Royal Run i Næstved, var bosat i Næstved Kommune.

  • 44 procent kom fra andre kommuner.

  • I alt deltog 11.953 mennesker i Royal Run i Næstved.

  • 43 procent havde ikke tidligere deltaget i et motionsløb.

Kilde: Royal Run.

- Når vi har cirka 40 procent, der deltager i et motionsløb for første gang, er det et klart indicie om, at vi også har fået lidt folk til at forberede sig til det, siger han.

- Bare det at du vælger at tage trapperne op hver gang er bedre end at tage elevatoren, eller at man holder længst væk på parkeringspladsen og går i stedet for at holde lige ved indgangen. Set i de sammenhænge, så betyder det jo noget, at folk deltager i løbet, siger Henrik Holmer.

Indtil videre viser tilmeldingerne til Royal Run i Nykøbing Falster, at 36,8 procent af deltagerne er førstegangsløbere. 


Nyhedsoverblik