Rovfugle dræbt med ulovligt gift

Tre rovfugle er fundet døde ved Nykøbing Falster. Fuglene er forgiftet med et farligt og ulovligt giftstof, der også er farligt for mennesker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var alt andet end almindeligt fuglefoder, som tre rovfugle indtog for nylig. En rød glente, musvåge og en fjeldvåge blev tidligere på måned fundet døde syd for Nykøbing Falster. Alle fugle er forgiftet med det meget farlige stof carbofuran.

Det skriver Folketidende.

- Carbofuran er et ekstremt giftigt pesticid og en nervegift, som har været brugt i landbruget indtil 2008, hvor det blev gjort ulovligt at anvende stoffet i hele Europa, fortæller biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted til avisen.

Knud Flensted fortæller videre til avisen, at han er bekymret over, der på Lolland-Falster og Sydsjælland de seneste år er blevet fundet en del døde rovfugle og andre dyr, som er forgiftet med carbofuran.

I juli sidste år blev en familie af fredede tårnfalke fundet døde i deres rede i Krårup på Lolland, ligesom flere hunde er også de senere år blevet forgiftet efter at have indtaget giften. Enten ved de har spist forgiftede kødstykker, som er lagt ud. Eller ved at have spist af døde fugle, som var forgiftet.


Nyhedsoverblik