Røveri og bombetrussel i Nykøbing Falster

Banegårdspladsen i Nykøbing Falster måtte tidligere på aftenen afspærres. DSB måtte derfor også indstille trafikken. Afspærringen er dog nu ophævet igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken 17.43 begik to personer bevæbnet med automatvåben røveri mod en pengetransport ved posthuset. De kørte derfra i en hvid Opel Ascona, som de efterlod brændende på en sti ved Poul Martin-Møllers Vej.
Men de efterlod også en bombelignende genstand, som hærens sprængningseksperter måtte tilkaldes for at fjerne.

Har du set noget ved posthuset tyve minutter i seks i aften, så hører politiet meget gerne om det på telefon 114.