Robotten Robotti passer roemark på Falster helt alene  

Robotten Robotti kan næsten det samme som en traktor, men den behøver ingen fører, den klarer det hele selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På en roemark på Falster kører robotten Robotti rundt og luer mellem rækkerne. Den har selv sået roerne, som nu skal holdes fri for ukrudt.  

- Den helt store fordel ved den maskine er, at den kan køre autonomt. Det vil sige uden en fører simpelthen. Den får et kort over marken og så kører den selv og gør det, den skal, fortæller Henrik Rasmussen, der er direktør og maskinhandler hos FMR Maskiner i Nykøbing Falster, der forhandler Robotti-robotten.

Læs også
Politikerne vil have flere elbiler på vejene - men uklarhed holder forbrugerne tilbage
Læs også
Politikerne vil have flere elbiler på vejene - men uklarhed holder forbrugerne tilbage

- Hele den mark, som du ser her, den er faktisk etableret uden en chauffør til at holde rattet. Det har denne maskine gjort, siger han og forklarer, at Robotti kan næsten det samme som en traktor.

- Den kan båndsprøjte, den kan så, den kan strigle, og den kan pudse græsmarker af, fortæller forhandleren.

Nu sker det

Hos FMR Maskiner er begejstringen for traktor-robotten stor, for nu er det bevist, at den fungerer i praksis.

- Det er temmelig vildt, det er noget man har snakket om i mange år, og nu sker det, nu kører den faktisk, siger Henrik Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henrik Rasmussen, direktør og maskinhandler hos FMR Maskiner i Nykøbing Falster, der forhandler Robotti-robotten.
Henrik Rasmussen, direktør og maskinhandler hos FMR Maskiner i Nykøbing Falster, der forhandler Robotti-robotten. Foto: Rasmus Kajhøj

- Vi har skullet bevise, at det faktisk fungerer i virkeligheden, og det ser jo sådan ud, så potentialet er virkelig stort, det er der ingen tvivl om, siger han.

Forsøget med Robotti er lavet i samarbejde med Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster, og håbet er, at robotten kan give store miljømæssige gevinster.    


Nyhedsoverblik