Risiko for muselort i romkugler fra ’Drømmeguf’

Fund af museekskrementer i produktionslokalerne på virksomheden ’Drømmeguf’ på Lolland, får nu Fødevarestyrelsen til at advare forbrugerne mod at spise romkugler fra producenten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Virksomheden har trods et påbud om at standse produktionen af romkugler på adressen Kaløgråvej 26 i Sakskøbing, ulovligt produceret og videresolgt ’Røde Romkugler’, ’Brune Romkugler’ og ’Pistagekugler’ til bl.a. kiosker - formentlig fortrinsvis på Lolland. Produktionen er foregået under stærkt uhygiejniske forhold og bl.a. uden mulighed for håndvask på virksomheden.

Ejeren af Drømmeguf har fået 48 timer til at dokumentere at samtlige aftagere – typisk kiosker – er blevet bedt om at fjerne romkuglerne fra deres hylder.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere og kiosker til umiddelbart at kassere romkugler og pistaciekugler fra Drømmeguf, da de kan være forurenede med sygdomsfremkaldende bakterier.
Virksomheden kan nu se frem til en bøde.


Nyhedsoverblik